Veksø Fastelavnsklub
Fastelavn i Veksø siden 1910



 

 

2009
 
Fastelavns søndag d. 22. februar 2009

Hovedtema: Askepot   

Klovnevognen: Egedal Folkekøkken

Klik på Billedet til venstre og se hvordan Askepotvognene blev bygget
(sidst opdateret 24. februar 2009)

 

Her følger en meget stor samling billeder fra søndagens forløb i Veksø. Det er en rundtur i byen
med hele optoget og dets deltagere, hvor der hilses på byens borgere i Grundejerforeninger og hos
private. Samtidig er det også et øjebliksbillede af Veksø og dens borgere, der bliver et historisk
glimt for eftertiden. Alle disse billeder vil nemlig også tilgå Historisk forening.

Stor tak til Per Voigt, Malene og Josefine Maj Hansen, Kirsten Beicher og Hans Christensen, der udover
jeg selv har fotograferet og leveret billederne på denne side. 

Rigtig god fornøjelse - Finn Lustrup  


Det hele starter med at hestene ankommer til Slagtegården fra nær og fjern. 
Her ser vi prinsen på den hvide hest (Skatholm Pride), med det romantiske dækken, med hjerte på den ene side
og Askepots sko på den anden side. Rytteren er Lars Poulsen og hesten er venligst udlånt af Josefine Maj Hansen.


Længere inde i Slagtergården er vognene kørt ud i tøsneen. Der kom en ordentlig dyne sne lørdag
aften, men ud på natten gik det over i regn og den holdt heldigvis op, så vi kunne starte i tørvejr.


Temaet er jo Askepot og i fin blå kjole har vi Den fine Askepot alias debutanten, Kenneth. Obersten
Per Voigt, står klar med glasskoen og til højre er det Store-Jan som musen Bum.


Så ankommer mandskabet fra klovnevognen, Egedal Folkekøkken med Peter Byrgesen, David Eliasen og bagerst Sebastian Sørensen.


Traditionen tro er Claus Nielsen (Smed) altid i et meget gennemført kostume, her som den fæle
kat.


Henrik Hansen har fået fanen og kokken, Ole Suhr er netop ankommet .

Tilbage til toppen


Klokken er 9. så er vi vist ved at være klar til afgang.



Ølstykkerytterne er først lige ankommet.


Så er det vist nu, hvis de skal være med i morgenparaden på Bygaden.


Paraden er i fuld gang ude på den flagsmykkede Bygade.


Allerbagerst kommer folkekøkkenet.


Hjørnet ved pizzariaet rundes.


Brødrene Henrik og Poul Erik Hansen forrest med fanerne.


Derefter følger musikvognen, som blæser det hele et stykke.


Slottet fra Askepot følger lige efter.


- Og så rytterne med Peter Scott forrest


Man må beundre rytterne for de altid flotte dækkener, der består af sirligt foldede papirsroser. 
En tradition, der har været fulgt i rigtig mange år.


Her Lars Poulsen. Bemærk kransen på hovedet af Skatholm Pride.


Egedal Folkekøkken - Selvfølgelig måtte der fokus på, at Egedal kommune har landets højeste
priser på mad til de ældre.


Første besøg af de mange er hos bestyrelsesmedlem, Sebastian Sørensen i Katholm, hvor der
bydes på varm æggepunch, drikken der har hørt til Fastelavn i Veksø lige siden det hele begyndte
i 1910.

Tilbage til toppen


Rytterne bydes på dagens første drink.


Den onde stedmoder, Peter Mosby har også fået noget at varme sig på


Folkekøkkenet gjorde holdt ude på Katholms stamvej.


Der måtte lige lidt hjælp til at få vendt græskar-kareten.


Alt imens musikken spillede.


Så er der klar til at besøge en ny vært.


Optoget har bevæget sig ud på Kirkebakken. Næste stop er Vandtårnet. Lige for ses Rema 100s
nu færdiggjorte bygninger.


Katholm set fra Kirkebakken

Tilbage til toppen


Kirkebakken med Rema 1000 og solcenter, der blev taget i brug sidst forår. Har du lyst til se,
hvordan hele det område forandredes så klik her og du dirigeres om til www.kelsted.dk

Rene Olsen sørger år efter år for de satiriske tegninger der pryder
pryder klovnevognen og musikvognen.   


Pizzariatet i Veksø fik sidste år en meget hidsig lilla      Kirken i Veksø har fået automatisk klokkeringning.
farve! 

 
Her hentydes til en uheldig Tove, der måtte lide den tort at sidde fast i Multihallens elevator efter
Fastelavnsfesten sidste år.


Her er det, Svend Olsen der må stå for skud.               I 2008 blev der arrangeret sæbekasseløb i Veksø.

. 
Kenneth købmand fra Rema 1000 gik heller ikke ramt
forbi og det var vel heller ikke helt ufortjent ;-)

 
Den faste tilbageblevne begivenhed ved Veksø skoles nytårskur er uddeling af kanonkugleprisen.


En lille hilsen til bysbarnet Søren Benthin fra DRs program, Med livet i hænderne, slap mirakuløst
med livet i behold efter et helikopterstyrt.


Så er optoget ankommet til vandtårnet, hvor sneen stadig ligger.


Der bydes på varme drikke hos Hanne og Frank Larsen.

Tilbage til toppen


vandtårnet har gennem rigtig mange år været vært for Fastelavnsoptoget.


-Og her kan man nyde en meget flot udsigt.


Askepotvognene holder Stand by.


Afgang fra vandtårnet, som ikke har været i brug siden det nye vandværk blev taget i brug på
Stenlien. Dette vandværk forsyner både Stenløse og Veksø med kvalitetsvand.

Tilbage til toppen


Frederikssundsvej er passeret og optoget er på vej tilbage til bymidten


I forbindelse med bygningen af REMA 1000 blev hele området renoveret inklusive benzintanken.
 

Den lille bygning, der ses midt i billedet, vil med tiden komme til at forsyne sultne Veksøborgere
med Grillmad.


3 gæve kuske har styr på slotsvognen.


Askepot har valgt at tage den til fods.


Der er masser af tid til at kunne smile til fotografen.


Der er også 3 kuske på karetvognen.


Som rosinen i enden kommer Folkekøkkenet og kun med en hest!


Næste stop er hos Putte og Svend Aage på Gl. Hovevej.


Slotsvognen med Veksø skole i baggrunden.


-Og her endnu en Askepot alias Finn Lustrup.


Musene og fuglene har klaret at lave en fin balkjole til Askepot inde i skabet.


En del af rytterne samlet foran Veksø skole.

Tilbage til toppen


Efter besøget hos Svend Aage bevæger optoget sig ned ad Gl. Hovevej.


Folkekøkkenet snupper en genvej ind til Bjørnebakken.


Optoget på vej op ad Bjørnebakken.

Tilbage til toppen


Hestene kommer pænt på arbejde op ad den stejle Bjørnebakke.


Igen bydes der på drikkevarer og denne gang hos Heidi Henningsen.


Folkekøkkenet med personale og plejehjemsbeboere på Gl. Hovevej.


Den gode fe, Poul Kennov gør klar til nedstigning. Prinsen Jan P. har slet ikke tænkt sig at være
galant.

 


Lidt flere plakater kreeret af Rene Olsen med en lille
hyldest til at Veksø endelig fik en stor dagligvarebutik.
Et stort ønske gennem mange år.


Folkekøkkenets menuskilte taler vist sit eget sprog!

Tilbage til toppen


Gl. Hovevej 3. Besøg hos Joan Geerthsen og Søren Benthin


Kongen Poul Neumeyer lod sine undersåtter forsyne sig.


Folkekøkkenet medbragte deres helt egen Perlekok i form af Arne Erik Sørensen midt i billedet.


Joan tv. havde sørget for hjemmebagte fastelavnsboller og Søren tog sig af udskænkningen.


Søren i audiens hos kongen.


Så er optoget igen i bevægelse.


En overbefolket slotsvogn i den mennesketomme Bygade med Veksø kro til venstre i billedet.


Den onde stedmoder har katten ved sin side. Her ud for Slagtegården, der også rummer Veksø
Lokalbutik tidl. Nøhr og endnu tidligere byens slagterforretning.

Tilbage til toppen


Besøg i Slotsgyden, hvor der er masser af god plads til hestene.


Lis Vinholt er vært her og morer sig over, musen Tims synål. Bag denne forklædning gemmer Uffe
sig.


Der bydes på porter og pindemadder.


Kim Vinholt, der gennem mange år var med til at bemande klovnevognen var ude for en alvorlig
Motorcykelulykke i sommeren 2008 og er desværre nu bundet til en kørestol. 


Som rytter er det også rart at kunne hoppe af hesten en gang imellem.


Optogets vogne i Slotsgyden.

Tilbage til toppen


Også kuskene har valgt at stå af. I baggrunden, Byrgesens vænge, der er opført på maskin-
stationens tidl. område. klik her og se byggeriet af Byrgesens vænge. Du omdirigeres til en side
på www.kelsted.dk


Mogens Lindorff fører an, her i afgangen fra Slotsgyden.


Peter Scott og Mogens Lindorff side om side i Veksø Bygade, set hen mod Slotsgyden.


Kirkebakken/Veksø Bygade med det røde hus i baggrunden (Berthelsens hus), der senere blev 
til Vuggestuen hjørnet, men nu igen er almindelig beboelse.


Det er vist ikke hver dag, at man bliver holdt tilbage af en konge, som her på Frederikssundsvej,
som optoget igen skal passere, for at komme over til Stormfulde højder.


Inde i Askepots køkken holder obersten og den gode fe hinanden med selskab under turen
til Stormfulde højder.

Tilbage til toppen


En hel busfuld med børn og deres mødre var netop ankommet for at kunne tage imod optoget 
Og som det tydeligt kan ses, fornøjer det den lille søde trold her, at kunne møde musen Tim.


Servitricen, David har sat sig helt ned for at være i øjenhøjde med den lille pige.


Det er altid en fornøjelse at aflægge Stormfulde højder et besøg. 


- Og så kan man få lov til at klappe hestene!


Sneen ligger stadig i gården til Stormfulde højder, men den reduceres voldsomt som dagen går i
det kraftig tøvejr.


Vores gode ven, Dragørrytteren fra sidst år er skam med igen, men i år er han iklædt rød vest,
som er en betingelse for, at kunne være med i Veksø. Her er vi hos Mølgaard i katholm.

 
Askepot har vist forsømt at røre i gryden, at dømme efter røgen der vælter op!


Pyt med maden. Der er nok ikke nogen der vil have den
alligevel.

 
Vi er i Dyrehavens grundejerforening, hvor der altid er rigtig mange, der møder op at der samtidig
kom opklaring som endte med at  solen brød igennem, var bestemt ikke til skade.


Det hele tager sig jo anderledes flot ud i solskin. Fastelavn 2009 vil helt sikkert gå over i historien
som et de rigtig gode år vejrmæssigt.


varm kaffe og små skarpe er absolut ikke at foragte på denne tid af dagen.


Rytterne og de flotte heste kan rigtig beundres her på den store plads i Katholm.


Turen er gået videre til Møllestræde, hvor pladsen er lidt trang. Per Gudmundsen med ryggen til
sørger her for udskænkningen. 


Ude i Bygaden holder vognene pænt og venter.


Sidst stop før frokost er i den gamle Lægebolig bag kroen.


Lægeboligen har nok været besøgssted lige siden fastelavnen startede i Veksø.


Plejehjemsbeboere, kokke, stedsøstre, lakajer og en enkelt konge kan man finde i hyggelig passiar.


Hestene forlader Lægeboligen ad strædet langs kroen. For mange år siden var det her man slog
katten af tønden til hest, indtil man tog Bygaden i brug. Det var også her børnene tidligere havde
deres tøndeslagning, inden man rykkede indendørs. Men mange voksne, der var børn dengang, husker
sikkert den varme cacao som Fru Nielsen bød på, inde i kroen efter tøndeslagningen.

Tilbage til toppen


Frokost i slagtergården med Mor Inge og hjælpernes dejlige smørrebrød. En gæstebog er på vej
rundt og alle skriver deres navne i bogen sammen med en lille hilsen.


Mor Inge nede i baggrunden holder øje med at ingen mangler noget. Bemærk den gamle slagter-
vogn i baggrunden, der prydes af V. Andersen - Den Victor der grundlagde det hele for 99 år siden. 


Og her et kig på rytterbordet med Jørgen Hindkjær i den grønne vest. 


Der bliver taget godt fra af maden, som er med til at lægge en god bund til det der senere på turen
skal nedsvælges af våde varer.


Meget passende er det jo at kongen himself, alias formanden for klubben der siger et par ord.
Blandt andet hvem der har givet snapsen og øllerne til maden. 


Normalt er staldbygningen her fyldt op med gamle kareter og vogne, som slagter Jens Erik Andersen
havde erhvervet sig gennem livet. Vognene er kørt ud, så der kan sættes bænke og borde op. Igen
et udtryk for alle de forberedelser der skal til, for at gennemføre et arrangement af denne art.


Så er det tid til en af de mange skåler.


Sange afsynges også og damerne med mor Inge i spidsen gives et stort bifald for, at vi endnu
engang kan fejre fastelavnen i Slagtergården.


Maden er så småt ved at være spist og varmen er tilbage i kroppen. 


Det er ikke kun mændene der spises af. ude i staldene og på Slagtergårdens friarealer får hestene
også foder og kan hvile lidt ud.


Mor Inge glæder sig over at alle er glade og i baggrunden ses hendes døtre Hanne og Birthe samt 
Inges barnebarn, Julie med et oldebarn på armen. Dagen i dag er også en særlig dag, idet det er 
afdøde Victor Andersens fødselsdag. Til næste år på Fastelavns søndag d. 14. februar er det Mor
Inges afdøde mand Jens Erik Andersen, der ville have kunnet fejre sin fødselsdag.

Tilbage til toppen


Frokosten er slut. Poul Erik Hansen er steget til hest og inde i græskarret stikker den onde
stedmoder sit fjæs frem.


Optoget har sat sig i gang her på Slotsgyden ved Byrgesens Vænge på vej ned mod Grundejer-
foreningen, Brøndsted. 



Musen Tim har vist spist for meget ost under frokosten.


I Brøndsted venter beboerne og for os der kommer på besøg er det dejligt at se, at mange børn
også er i kostumer, som denne fine Gajolæske.  



Perlekokken er i gang med at rasle penge ind og folk ved godt, at det gælder om at have mønter
i lommen.


Der foer vist en djævel i denne lille djævel, men hun fandt den rigtige at stikke til - Den onde
stedmoder.


Punkerhår og arrede kinder kunne ses i brøndsted.


Mon Arne Erik er ved at fortælle et par røverhistorier?


Brøndsted er forladt og nu gælder det Skibsteds foreninger.

Tilbage til toppen


Det ser da ud som om John og Henrik glæder sig til dette besøg.


En fuldt lastet slotsvogn ankommer til Skibsted.


Kongen har indtaget trinbrættet, så kan han også hurtigt komme af.


Obersten, Per Voigt har indtaget pladsen foran på græskarkareten.


Græskarkareten med sine stængelhjul. 


- Og på siden har vi en figur med den gode fe, der drysser
stjernestøv ud over en sønderknust Askepot, der har fået
spoleret sin fine balkjole.


Lakajen er altid parat til at åbne for ud- og indstigende passagerer,


Men kokken, Rene Olsen vælger bagudgangen.


Også i Skibsted er der altid mange, der kommer ud og hilser på optoget.



Hvad mon denne lille musepige tænker på?


Den ældre herre, Sebastian Sørensen er klar med bøssen.


Slotsvognen er prydet med hornblæseren, obersten og museorkesteret, der har fundet nogle oste-
hapser.


Mon skoen kan passe denne Askepot?           Musen Bum er klar til at tænde karetens lygte.


Ingbritt møder altid op, når optoget kommer til Skibsted og her er hun sammen med familien.


Jørgen Dangvad er vist fuld af beundring over den onde stedmoder, Peter Mosbys flotte barm .


Familien Becker er også ude at hilse på.

Tilbage til toppen


Kok, Ole Suhr serverer spejlæg, hvis du altså betaler.


Kong Poul og Arne Erik i "Perlehumør".


Der er god til til en ryttersnak ved de forskellige besøgssteder måske hestene også får en lille
indbyrdes snak. 


Rene kok nyder vist solen sammen med sin kone, Tina ved siden af. Begge er i Fastelavnsklubbens
bestyrelse.


Jamen her vi igen Lars Poulsen på Skathom Pride og her fra den side hvor man kan se Askepots
sko som dekoration.


Så køres der af Maglehøj Allé foran Skibstedbebyggelsen.


Sådan ser udsigten ud fra karetvognen, hvor optoget nærmer sig rundkørslen ved Gl. Hovevej.

Tilbage til toppen


Turen går nu ned til stationen, hvor de næste værter, Rita og Poul Jensen venter.
 

Det ser da flot ud med alle de røde veste langs Veksøs gamle stationsbygning.


Poul, der er tidligere deltager på vognene, bringer drikkelse rundt til rytterne.


Til det bliver der blæst godt igennem. At der er musik i optoget er med til at gøre det ekstra
festligt og byens borgere kan nyde godt af det dagen igennem, da det er hørligt over hele byen.


Marianne, Rita og Pouls datter har apparatet klar, så hun også kan få billeder af det flotte optog.


Hvad mon det er Perlekokken og Jan har fortalt  Rita?


Med Kelsteds dobbelthuse som kulisse forlader optoget stationsområdet.


Der skal trækkes godt af de to heste, når Stamvejen i Kelsted skal bestiges.


Musen Uffe ser hidsig ud end katten.

Tilbage til toppen


Vi er på den store Parkeringsplads i Kelsted, hvor optoget har gjort holdt de sidste 25 år.


Der er mange der gerne vil hilse på den fine Askepot,


Stig Hansen forestår serveringen, hvor der også er hjemmebagt kage.


De farverige papirsroser kommer rigtig til deres ret når de ses i sollys. 


Så er slottet igen bemandet og nu har hestene det betydeligt lettere, når det går nedad bakken
mod Maglehøj Allé.
  

Solen har i den grad fået gjort Kål på sneen her på Magelhøj Allé ved Korshøj. Til venstre kan man
se at den gode fe, Poul Kennov har været ude at hejse flaget og det er da også en begivenhed, der
er værd at flage for.


De 3 Troldholmforeninger er første stop i Korshøj og Perlekokken forsøger at charmere Edel Sørensen.


At være en del af optoget giver i den grad mulighed for at hilse på byens borgere.


Efter Troldholm er der kun kort afstand over til Grundejerforeningen, Korshøj, der også er en del
af Korshøjbebyggelserne. Alle de nyere bebyggelser i Veksø har fået navn efter de gårde som lå
og for nogens vedkommende stadig ligger i landsbyen Veksø.


Frederik d. IXs monogram pryder dette hestedækken på dragørrytterens hest, hvor seletøjet er
udsmykket med muslingeskaller.


Ole Suhr får sig en lille en i Lyspunktet.


Der er stadig ild under gryden på Askepots komfur, men hun er åbenbart forduftet!

Tilbage til toppen


Vendepladsen 1. stikvej i Korshøj.


Slotsvognen med Askepot som figur, der lige har tabt sin sko på trappen.


Humøret er fortsat højt, hvor Lyspunktet forlades.


De kendte figurer fra Disney pryder gulvet i Askepots køkken.
 

En kat og en mus kan skam godt sidde sammen. Måske er Bum også for stor en mundfuld at sluge.


Så blev det alligevel for meget for hestene. Der måtte skubbes lidt bagpå op ad bakken til den
øverste del af Korshøj.


Næste stop er netop den øverste del af Korshøj, der dækker foreningerne, Veksølund og Kildebo


- Også her var mange af bebyggelsernes beboere mødt frem.


Farvel igen og på gensyn her til næste år.

Tilbage til toppen


Ned ad Korshøj og op igen ad Kirkebakken, hvor rytterne lader deres heste strække ud i galop.
Alene med det formål, at de så har raset ud inden tøndeslagningen i Bygaden, der nærmer sig.


Mølgård på Annexgården er næste vært og her har de 2 X Askepot fundet sammen.


Kan man lide at se flotte heste er Veksø absolut et godt bud på et besøg Fastelavns søndag.


Kirkebakken godt fyldt op med ryttere og vogne.


Inde på Chr.Borg som tidligere var husets navn i starten af Veksø Bygade er der god udsigt til
optoget.


Der er ikke så mange steder tilbage, før det går løs i Bygaden, men et af dem er gartnerhaven,
hvor der før i tiden lå Kurt Værums gartneri. Det var også Kurt Værum der fik bygget gartnerhaven
og Kurt var også deltager i Fastelavnsoptoget tilbage i 90érne.


Beboerne i Gartnerhaven på en våd parkeringsplads.


Katten Claus Nielsen (Smed) sidder og lurer ud gennem vinduet i kareten.


Næstsidste stop er Præstegården, hvor Jørgen Andersen er vært.


Kirkestræde hos Søs og Svend Olsen. Her bydes på æbleskiver og køllerne til rytterne deles ud.

Tilbage til toppen


Oppe i Bygaden har rigtig mange mennesker ventet længe på at optoget skulle komme og her
er det ved skibstedgård. 


Det milde vejr har helt sikkert haft indvirkning på antallet af tilskuere.


Især henne ved kroen ud for tønden er der trængsel.


Flagene blafrer i vinden og folk venter spændt på at se, hvem der snart skal krones som katte-
konge 2009.


Her har tilskuerne fået sig en rigtig god plads, når det for alvor går løs på tønden.


Paraden er fuld gang med forriderne forrest med fanerne.


Paradekørslen i Bygaden er noget alle ser frem til.


-Og musikken spiller og de havde endda indøvet numre fra Askepot.


Der er smil på - både fra tilskuere og ryttere.


-Og der vinkes ivrigt fra vognene.


Rytterne og hestene kan beundres, inden de kommer enkeltvis i fuld galop, når der skal slås til
tønden.


Mange af tilskuerne kommer igen år efter år.


Kareten med en enlig Askepot.


Mon ikke de to heste glæder sig til, at det er slut for deres vedkommende.


Der er vist fest på slottet.


Der vendes for enden af Bygaden og gøres klar til endnu en præsentationstur.


Kirkebakken i baggrunden må lægge asfalt til bileparkering, for mange af tilskueren kommer
langvejs fra.


Fru David svinger raslebøssen fra Folkekøkkenet. "I kan godt have mønterne parat"


Musen Tim og katten holder stadig sammen på kareten.


Indimellem kan det være svært at holde formationen.

Tilbage til toppen


Så er tøndeslagningen gået i gang og her må der strækkes arm.


Klar til et veltilrettelagt slag. Svend Olsen står parat med riven til at fjerne nedfaldne brædder
fra tønden.


Der er fart over feltet.


Tønden svinger endnu efter dette slag!


Mon det lykkes at ramme denne gang?


Der er jubel fra tilskuerne, når rytterne rammer ved siden af. 


Kong Poul støtter godt op om flagstangen.


Man kan vel næsten fornemme lyden af hestehovene på Bygaden


Bare vent tønde - Nu kommer jeg!

Tilbage til toppen


Bunden er røget ud, så nu varer det ikke så længe.


Alt imens bliver der raslet med bøsserne og det giver heldigvis så godt, at der kan bliv råd
til at støtte gode formål i Veksø, hvilket fastelavnsklubben har gjort mange gange. Bla.a. flagalléen
i Bygaden som byens borgere kan låne, hvis de har en begivenhed, de gerne vil fejre.


Rytterne samles for enderne af Bygaden, inden det går den anden vej.


Så er der igen meldt klar nede fra Svend Olsen - En ny omgang kan begynde.


Det kan tage fra 10 til 20 minutter at få has på tønden.


Hov røg der slet ikke noget af?


Det gjorde der i alt fald her, hvor vi har den nye kattekonge, O.P. Nielsen fra Skenkelsø.


Den ene konge kroner den anden og så må der råbes hurra.


Det var så kulminationen på endnu en vellykket fastelavn i Veksø.


Under fuld musik til "Solskin kan man altid finde" kan tilskuerne hylde den nye konge af Veksø.


Ikke ret lang tid efter ligner Bygaden næsten sig selv igen og Fastelavnsdeltagerne kan tage
flagene ned.


Journalisterne, Maria Noel til venstre sammen med Line Schmidt fra landbrugsrådet. Line har lavet
en flot reportage til www.voresmad.dk, hvor du i lyd og billeder kan opleve udpluk fra dagens be-
givenheder. Klik på linket herunder:
 
http://voresmad.dk/Glaeden%20ved%20mad/Mad%20og%20traditioner/Fastelavn/Reportage%20fra%20Veksoe.aspx

Tilbage til toppen


Inde på Veksø kro har der dagen igennem været Fastelavnskro og her samles man for at drikke 
kattekongens skål. Mon det er et godt billede, der er taget på mobilen, som her vises?


Der er tradition for, at den nykårde kattekonge giver en omgang på kroen.
 

Ryttere og kuske mødes her med familierne over en sidste kop øl.


-Også Kim Vinholt havde fundet vej til kroen.

Tilbage er der kun at sige tak for i år og på gensyn i 2010 til 100 års jubilæet d. 14. februar. 

Tilbage til toppen

© Finn Lustrup 2009

Hvis du har problemer eller spørgsmål til dette Web-sted, kan du kontakte Finn Lustrup.
Senest opdateret: 15. marts 2009.