- GAMMEL DANSK RIS
-
- 3 til 4 æblegrene (eller grene fra frugttræer)
Hvide fjer
Rødt silkebånd, ca. 30. cm. lange
Svøbelsebarn (evt. glansbillede)
Bind grenene sammen til et ris med tynd ståltråd.
Fæst hvide fjer vilkårligt på toppen af nogle af de øverste
grene med tråd. Bind et rødt silkebånd under hver fjer (uden sløjfe).
Kilde: Annas Fastelavn
Lillian Brøgger
Gyldendal 1983
Birke- eller pilegrene
Kulørte bånd
Papirblomster
Farvede æggeskaller
Grenene bindes sammen til et ris med tynd ståltråd. Der prikkes hul i enderne
af æggeskallerne, hvor der trækkes et stykke uldgarn igennem.
Bind kulørte bånd, papirblomster og æggeskallerne vilkårligt på riset.
Kilde: Det festlige år
Iørn Piø,
Sesam 1997
NORSK RIS
Honningsvåg – Nordkap
1920 – 1940
En kvist fra husets riskost eller birkegrene
Crepepapir (evt. rødt – hvidt –blåt)
Glanspapir (evt. rødt – hvidt – blåt)
Grenene bevikles med frynset crepepapir.
Firkantede stykker glanspapir (10 x 10 cm.)
foldes to gange halvt over. Der klippes små
gækkebrevsagtige vignetter (snefnug) af glanspapiret,
som klæbes vilkårlige steder på riset.
Der voksede intet i nærheden som kunne bruges til et
fastelavnsris, så man tog en kvist af husets riskost (sopelime).
Da den var både var slidt og grim, måtte den pyntes op.
Kilde: Reidum Kondrup
Ribe
1985
RIS FRA NY NØRUP
Nørup ved Billund
1946
1 pilekvist på 1 –1½ m
Crepepapir i grønt, hvidt og rødt,
resterne fra julen ( juleduge, og andet pynt ).
Pilegrenen bukkes og bindes fast
ca. 15 – 10 cm fra den tykkeste ende (se ristype A).
Klip tynde strimler af
crepepapiret på 1 – 1½ cm. bredde
(klip mod crepemønsteret). Af det grønne papir
bevikler
man hele riset med. Af det hvide og d rød klippes strimlerne
til en
længde på 70 – 80 cm. En hvid og en rød strimmel bindes
sammen eller enkel i
midten af strimmelen med en almindelig
knude rund omring på riset.
Tidlig fastelavnsmandag risede
børnene faderen og bedstemoderen
tidlig om morgenen. Man slog med riset på dynen
og råbte samtidig:
”Vil I gi’ boller? vil I gi’
boller?”
De stakkels ofre blev ”meget”
forskrækkede, de hylede og skreg og
lovede børnene at honorere dem for deres risning. Som regel gav det en 25 øre.
Om eftermiddagen var der
fastelavnsfest i forsamlingshuset foranstaltet
af Nørup Skytteforening. Der var
stillet to tønder (smørdritler) fra
mejeriet med lurmærket op til tøndeslagning,
en stor til de store
børn og en mindre til de små børn. Den, der slog bunden ud
af tønden
så alle flødekarameller flød til alle sider, blev kattekonge.
Alle
børn fik papirshatte medens kattekongerne hver fik en guldkrone.
Som ekstra
præmie fik kattekongerne desuden hver et sølvbæger med
inskriptionen Kattekonge
og årstal. Derefter var der dans til Kalles Trio
fra Grejsdalen til resten af
eftermiddagen. Nedenstående vandt sølvkruset i 1950.
Kilde: Ingelise Aagard
Billund
2003
RIS FRA SDR. HØE
(ved Bramming)
1950
En spinkel
Y-formet hasselkvist
Silkepapir i forskellige farver
Silkepapir i forskellige farver
klippes i strimler på ca. 8 cm. i bredde
og 50 cm i længde (arkens længde).
Papiret foldes i midten, og der
klippes frynser på 1 cm’s bredde i den åbne
ende.
De to sidegrene bevikles med
det frynsede papir i samme farve.
Grebet bevikles i en anden farve.
Ca. 6-8 smalle strimler af
silkepapir i forskellige farver på 25 cm. længde,
samles til en kvast. Der
sættes en kvast på hver sin ende af de to kvisten.
Kilde:
Konni Kummerfeldt
Hviding 1988
RIS FRA
AGERSKOV
1
gren med fire kviste
Silkepapir
Tynd ståltråd
Lav fire bolde af krøllet
silkepapir på størrelse med en bordtennisbold.
Klip fire stykker firkantet
silkepapir ( ca. 18 x 18 cm ). Placer en bold
på toppen af en af kvistene, tryk
bolden godt ned over kvisten,
og beklæd den med 1 stk. silkepapir. Bind det
hele fast til kvisten
med tynd ståltråd. Gentag proceduren ved de øvrige tre
grene.
Kvistene bevikles med frynset
silkepapir ned til grebet, som skal være bart.
Kilde: Martin Chrestensen
Padborg 1990
RIS
FRA ALS
1920
En grankvist
Rødt og hvidt crepepapir eller
glanspapir
Almindelig snor
Røde og hvide skiver af crepepapir
eller glanspapir klippes i forskellige størrelser.
Man bruger hvad man har ved
hånden som skabelon f. eks. en mønt, et æggebæger,
et glas, en kop m. m. I
midten af den største skive laver to små huller med en stoppenål,
og trækker en
snor igennem. Derefter limer man en mindre skive over og fortsætter med
at lime
mindre skiver oven over hinanden (en roset). Rosetterne bindes vilkårligt på
kvisten.
Ved fastelavn mødtes hele flokke af
børn med disse ris for at ”tuste up” (rise op).
De risede de voksne på gaden
eller ved deres dør medens de råbte:
Hedvig, hedvig op med æ pomler.
Eller
Hedvig, hedvig pomler i mælk.
Så fik hvert barn tre kowringe, et par
pomler eller et par æfelkach.
Hedvig = Fastelavnsboller med
rosiner og sukat
Kowring = Tvebak
Pomlmel = En bagt bolle
Æfelkach = Æbleskiver
Kilde: Henrik Ussing
Det gamle Als
1925
Andre alsiske
ris:
Ris lavet med
gran:
Fynshav
Christiansø
Ketting
Havrebjerg
Lysabild Nybøl
Mommark Løve
Nordborg Stolbro ved Guderup
Skovby
Staldknægtens ris
Stolbro ved Guderup
Ballebro
RIS
FRA ASBO OG KRAGELUND
(To
nabobyer til Bække)
1935
Asbo: en
mirabellegren
Kragelund: en pilegren
Silkepapir – rester fra julen,
gul, blå og orange.
Det røde, hvide og grønne blev
brugt til roser
som pynt på juletræet.
Grenen bliver bukket (se ristype
B)
Strimler på ca. 8 cm. bredde og
50 cm. længde (arkens længde)
foldes på langs, og der klippes frynser på den
foldede kant.
Strimlerne bliver vendt på vrangen, og grenen bliver beviklet
skiftevis i forskellige farver. Grebet er bart.
Enkelte lange kvaster lange
kvaster ca. 20 cm. bliver sat på riset
vilkårlige steder.
Asbo og Kragelund er to nabobyer
til Bække. Selv om afstanden
mellem de to byer ikke er så stor, var deres
fastelavnsris ikke helt
identiske. Grenmaterialet vart den eneste forskel på de
to byers ris.
Købmandsparret, Marie og Niels
”Købmand”, i Asbo havde ingen børn,
så derfor forkælede de byens unger. For 5
øre kunne man,
hos Marie og Niels Købmand, få et stort kræmmerhus fyldt med
bolcher.
Kræmmerhuset var fyldt så meget op, at det ikke kunne lukkes.
Dengang
gik man i skole fastelavnsmandag. Efter skoletid mødtes
man ved købmanden i
Asbo. Der skulle byens børn ”bide til boller”.
Det var en årlig begivenhed, som
tiltrak sig stor opmærksomhed
til glæde og fornøjelse for både børn og voksne i
den lille by. For at man
kunne gøre sig fortjent til
legen. Skulle man hoppe over en kæp, som to
mand
holdt i hver sin ende over gulvet, det kunne såmænd
være købmanden
og hans kone. Hvis et barn var
lille, kunne kæppen bare ligge på gulvet,
for
hoppe over den det skulle de. Derefter skulle man bide til en
bolle,
som var bundet i en snor fra
loftet. Bollen var uden glasur, som de øvrige
fastelavnsboller ikke var. Når man var så heldig at få et bid af
bollen,
fik man resten af den.
Kilde:
Inger Krogsgård Hansen
Lindknud
1989
RIS
FRA BEVTOFT
1920
En gren med enkelte opretstående kviste.
Silkepapir i alle farver
På enden af hver kvist laver man et ”svøb”, en rosenagtig
bevikling
(en slags forbinding).
Lange strimler af silkepapir på ca. 8 cm. i bredde og 50
cm.
i længden (arkens længde) bukkes på langs, og der klippes
frynser på de åbne
sider af strimmelen. Kvistene bevikles
med de frynsede silkepapir. Grebet er
bart.
Under hvert svøb bindes en lang kvast af silkepapir.
Riset blev lavet til fastelavn
og stillet til pynt i en krukke
i ”æ pissel” (forgangen). Da hjemmene dengang
ikke havde
meget pynt, fik riset lov til at stå til året efter, hvor det blev
skiftet ud med en ny, og børnene måtte så rise med den gamle.
Kilde: Martin Chrestensen
Padborg
1990
RIS FRA BILLUND
1945
1
Y- formet gren på ca. 80 – 100 cm.
Crepepair i alle farver
Man klipper strimler af crepepapir på 1½ - 2 cm’s bredde
og ca. 5o cm’s længde
(der klippes mod crepemønsteret).
Grenen bevikles med disse strimler, der
skiftes farve for
ca. hver 10 – 15 cm.
Man samler 6 – 8 strimler i alle farver og laver en kvast ( en lang kvast),
som
bindes til en af ydergrenene. Det samme gøres på den anden ydergren.
Kilde:
Birthe Lund
Vorbasse
2003
RIS FRA BOUNUM
(HORNE)
1954
1 lang pilegren, ca. 1,50 m.
Silkepapir i alle farver
Grenen bukkes til en bue (se
ristype A).
Silkepapiret i forskellige
farver klippes i strimler på 10 cm.’s bredde
og 75 cm.’s længde (arkens
længde). Der klippes frynser på 1cm.’s
bredde på den ene kant af strimlen.
Buen på riset bevikles med
frynsede strimler skiftevis i forskellige farver.
Beviklingen fortsætter
ned ad skaftet, indtil der er ca. 15 cm. tilbage. Den
sidste del af skaftet
bevikles med en enkel smal strimmel af silkepapir.
Midt på buen foroven bindes
der en stor sløjfe af silkepapir.
Fastelavnsrisene blev gemt på
loftet, og året efter ved fastelavnstid,
blev de hentet ned for at blive
repareret og pyntet op til videre brug.
Fastelavnsmandag, som dengang
var en skolefridag, blev man vækket
af naboens børn. De kom meget tidlig og var
udklædte. De bankede på
dynerne, og ventede til man var kommet i
fastelavnsstøjet. Således
fortsatte man videre til de andre naboer for at vække
børnene der.
Sammen gik de så byen rundt for at synge fastelavn ind.
Udklædningen
kunne være inspireret af de masker som forældrene havde købt til
børnene.
Ellers var man bare udklædt i gamle klude som forældrene kunne finde på
loftet.
Man sang de traditionelle fastelavnssange, og modtog boller eller
mønter,
men først efter at have løftet masken så man kunne blive afsløret.
Kilde: Kurt Nielsen
Varde
2003
RIS
FRA BOV
En enkelt gren med uregelmæssige
kviste.
Silkepapir i alle farver
Lange smalle strimler (ca. 5cm.
x 20 cm.) af silkepapir klippes ud.
Hver strimmel bøjes i midten. Ved bøjningen
smøres der lim på,
og de limes overalt på kvistene.
Grebet er bart.
Kilde: Martin Chrestensen
Padborg
RIS FRA BROBALLE
1940
Grene fra haven
Crepepapir
Silkepapir
Små trommer af papir (juletræspynt)
Grenene blev bundet sammen. Derefter blev der bundet
papirblomster
fordelt forskellige steder på riset. Af crepepapir lavede man
blandt
andet små påskeliljer, og roserne var lavet af rødt og hvidt silkepapir
til juletræet, og senere gemt til fastelavnsriset (se riset fra Sønder Hygum).
En enkel tromme blev tilføjet, for eventuel at kendetegne symbolet for
”ballade”.
Evt. en dobbelt bred strimmel blev bundet på riset.
Påskeliljerne blev lavet på
følgende måde: Et firkantet stykke crepepapir (evt. gul)
vikles om en finger og
rulles fast i den ene ende. Enkelte aflange ellipseformet
stykker crepepapir
(evt. hvidt), bindes til den rullede ende.
Fastelavnsmandag tuskede man op
(risede) rundt om i byen.
Man kunne evt. have en kurv med til udbyttet.
Kurven
kunne være dekoreret med roser.
Kilde: Johanne From Clausen
Broballe
2003
Johanne From Clausens moder Anne
Marie (Midde) From Clausen
(født Schmidt Petersen 1907) fortæller endvidere at
man i 1907
tuskede op og sang:
Hedvig, Hedvig
op og gi’ pommel
Dette skulle gøres tidlig om
morgenen, for man tuskede folk op
medens de endnu lå i sengen. Nåede man hen til
folk som allerede
var stået op, kunne man være udsat for at fruen i huset gik i
seng
med alt tøj på, for at følge traditionen.
Se endvidere fotografi fra
Broballe 1937 og 1939.
Fotografier taget i Broballe ca.
1937 og 1939 (evt. senere, efter krigens begyndelse)
Øverste Billede (1937).
Billede er taget ved hoveddøren til Peter Rasmussens
gård, Spangmosevej 32, Broballe. Drengene er Peter Rasmussens sønner. Fra
venstre ses Peter Rasmussen, Cecilie Hansen (født Rasmussen ikke i familie),
Grethe Mathiesen, Tove Mathiesen og Karl Rasmussen. Læg mærke til det ris Peter
har, der hænger påskeliljer af papir og en tromme på.
Nederste billede (fra krigens
begyndelse).
Fra venstre: Maren Grau, Johanne From Clausen, Cecilie
Hansen
(Født Rasmussen) og Gerda Jessen (født Rasmussen).
Marens ris er
sparsommeligt pyntet, Johannes ris er beviklet,
Cecilie’s ris er næsten identisk
med riset som den store af drenge
har på øverste billede, med både blomster og
tromme og Gerdas ris
består af en stor rose og tynde strimler, samt en bred
strimmel.
Desuden anes svagt Gerdas pyntede kurv med roser, som hun holder i
venstre arm.
Billederne er tilsendt af
Cecilie M. Hansen, Haderslev. 2003.
(Foto desværre ikke tilgængelige her på siden endnu)
RIS
FRA CHRISTIANSØ
1914 og 1926
En flad grangren
Glanspapir
Tynd sejlgarn eller ståltråd
Runde skiver af glanspapir klippes i
forskellige størrelser og farver.
Man bruger hvad man har ved hånden som
skabelon f. eks. en mønt,
et æggebæger, et glas, en kop m. m. I midten af den
største skive
laver to små huller med en stoppenål, og trækker en snor igennem.
Derefter limer man en mindre skive over og fortsætter med at lime
mindre skiver
oven over hinanden (en roset). Rosetterne bindes
vilkårligt på kvisten. Grebet
bliver sviret (beviklet) med en lang strimmel
af glanspapir. (Ragnhild Knudsen
og Emmy Johansen)
Fastelavnsmandag, hvor børnene havde
fri fra skole, samledes skoleeleverne
meget tidlig om morgenen med disse ris.
Turen gik til skoledegnen,
som skulle rises på sengen. Børnene klaskede på hans
dyne. Læreren skulle
ikke sove længere den dag: var det en form for hævnakt for
alle de slag han havde give dem i det forløbne år? (Ragnhild Knudsen)
Om aftenen klædte de voksne sig ud.
Kilde: 1914 1926
Ragnhild
Knudsen Emmy Johansen
Nyborg Gråsten
2003 1994
Jævnfør med andre granris fra Als,
Havrebjerg, Løve, Nybøl og Stolbro.
RIS
FRA DYNT
(Ved Broager)
1920
En Y-formet gren
Rødt, hvidt og grønt silkepapir
Hele grenen bevikles med glat
grønt silkepapir.
Der laves 5 roser i henholdsvis
rødt og hvidt silkepapir.
På toppen af hver gren, på
midten af hver gren og der ved grenenes
samlingspunkt fæstnes en rose af
silkepapir.
Fastelavnssang fra Broagerland:
Fick up, fick up en pommel
en hedvig
skal rummel.
Fra Øste til
veste
de varm er de
bedste.
Fick up =
ris op
Pommel = bolle
Hedvig = Fastelavnsbolle
Kilde:
Nis Mortensen
Bov
1991
RIS
FRA FANØ
1 stor lyngkvist
Rødt silkepapir
Tynd ståltråd eller snor
Kugler lavet af krøllet
silkepapir, overtrukket med et helt stykke papir,
og bundet fast ved enden med
ståltråd.
Kuglerne fæstnes vilkårligt
spredt over lyngkvisten.
Både på Fanø og på Rømø
voksede der meget lyng og ikke så mange træer,
så det var mest naturlige for
børnene på øerne var at lave deres ris af denne plante.
Selv om grenmaterialet
var ens, så adskilte øboernes ris sig fra hinanden ved deres pynt.
Kilde: Martin Chrestensen
Padborg
1991
RIS
FRA FREDERIKS
(Mellem Viborg og Herning)
1948
Y formet pilegren
Grøn crepepapir
Silkepapir i alle farver
Tynd ståltråd
Pilegrenen blev afbarket.Crepepapiret blev klippet i
strimler
og der blev klippet frynser i den ene ende, den modsatte ende
blev strukket (trukket) en smule, så frynserne fik mere fylde.
Pilegrenen blev beviklet med det
grønne crepepapir.
Af silkepapiret blev der lavet
roser i alle forskellige farver.
Enderne af roserne blev beviklet med tynd
ståltråd og fæstnet
vilkårligt på riset.
Riset blev lavet af børnene selv
(se ris fra Stige), og da
børnene blev ældre tegnede og klippede de figurer
(katte),
som de fæstnede til riset. Hvis børnene stod tidligere op
end
forældrene, som skulle røgte dyrene, blev forældrene
banket op. Men det skete
ikke hvert år. Om eftermiddagen
ved kaffetid lavede moderen varm kakao til
børnene,
som blev serveret til lune fastelavnsboller lige fra ovne.
Fastelavnsboller fra
Frederiks
Dej: Creme:
1 kg.
Mel ½ l. mælk
3 dl.
mælk 40 gr. Mel
350 gr.
Smør 2 æg
85 gr.
sukker 2 sp. sk. sukker
1½ te sk. kardemomme
80 gr. gær
1 æg
Creme: Æg, sukker og mel piskes
godt sammen.
Mælken koges og hældes under piskning i æggene.
Dette hele hældes
tilbage i gryden og piskes,
indtil cremen har fået et opkog.
I øvrigt: Smeltet smør og sukker
blandet med vanillesukker.
Dejen æltes, rulles ud, og
skæres ud i firkantede
stykker (ca. 10 x 10 cm.). Kom en klat creme i midten
af
hver firkant. Fold enderne sammen, som skal være
bunden af hver bolle. Bollerne
bages midt i ovnen på
225 grader i 10 – 15 minutter. Når bollerne er færdige
dyppes de i smeltet smør og sukker.
Kilde :
Lene Nielsen
Århus
2001
RIS FRA FYNSHAV
1930
En ret kort Y-formet gren (ca.
30 –35 cm.)
Silkepapir i forskellige farver
Tynd ståltråd
Lav to bolde af krøllet
silkepapir på størrelse med en badmintonbold.
Klip to stykker firkantet
silkepapir ( ca. 18 x 18 cm ). Placer en bold
på toppen af en af kvistene, tryk
bolden godt ned over kvisten,
og beklæd den med 1 stk. silkepapir. Bind det
hele fast til kvisten
med tynd ståltråd. Gentag proceduren ved den anden gren.
Klip lange strimler af
silkepapir i forskellige farver. Der klippes frynser
i den ene kant af
strimlerne. Hele grenen bevikles med dette frynsede
silkepapir.Under hver bold fæstnes lange
strimler af silkepapir i en farve.
Disse ris blev brugt til
riskærester i Fynshav. (Se ris fra Skovby)
Kilde: Nis Mortensen
Bov
1991
RIS FRA FÅRHUS
(VED PADBORG)
1930
En ret lang drittelbånd
(tøndebånd)
af hollandsk pil, eller en lang pilegren på over 2 meter.
Silkepapir i alle farver.
Ståltråd
Hvis man har en tøndebånd,
lægges det i blød i varmt vand i 3 timer
før man bukker det og bindes fast med
ståltråd.
Hvis man bruger en frisk
pilegren, bukkes den lige efter at den er blevet
skåret af og bindes så fast med ståltråd.
Tøndebåndet eller pilegrenen
bukkes til en bue ( se ristype A).
Silkepapir i alle farver klippes
i baner på 50 cm.’s længde og 18 cm.’s bredde.
Hver bane foldes i midten på det
brede led, hvor der klippes frynser på 1 cm.’s
bredde. Selve buen bevikles med
strimlerne, og grebet holdes bart.
I midten af buens top fæstnes en
lang kvast af silkepapir i alle farver (se ris fra Sverdrup).
I 1930 kom en mejeribestyrer til Fårhus fra Feldsted. Han
lavede disse ris af
drittelbånd til fastelavn. Riset blev temmelig stor, ca. 1
m. høj, og kunne
ikke bæres af et barn alene. Børnene kørte med en middelstor
trækvogn,
som også var pyntet farverigt med kulørt papir i dagens anledning.
De
kørte fra hus til hus og sang:
Allaf – Allaf.
Hedvig – Hedvig.
Kom nu op,
Vi er hunge i mav og krop.
Allaf = Hallo
Hedvig = Boller med rosiner og
sukat
Hunge = Sulten
Mav = mave
Kilde: Clara Christensen
Fårhus (ved Padborg)
1993
RIS FRA GAMMEL SKAGEN
1945
1 firkantet liste 50 – 60 cm.
Silkepapir i alle farver.
På toppen af listen fæstnes en
stor kvast i en farve,
som næsten når ned til over midten af listen. Af fire
stykker papir i den samme farve laves der fire enkle
kvaster. Kvasterne bindes
fast til hver side af pinden
som en krans (manchet). Derefter laves der fire nye
kvaster i en anden farve, disse bindes til listen under
de forrige. Dette
gentager sig indtil der er ca. 15 cm tilbage
af listen (grebet). Grebet bliver
beviklet med en strimmel silkepapir.
Riset blev lavet af Grethe
Madsens mor. Der var mange børn i familien,
og hvert barn havde en bestemt farve
på grebet så de kunne kende
forskel på hinandens ris.
Kilde: Grethe Madsen
(født Nyeng)
Tinglev.
2003
RIS FRA GELBALLE
(GJELBALLE) Kolding
1940
Under 2.
Verdenskrig: Efter Krigen:
2 –3
Slåengrene 2 – 3 Slåengrene
Avispapir Grøn Crepepapir fra gartneren
Papir fra
ugeblade
Silkepapir i forskellige farver
Toiletpapir (brunt
o-papir)
Sølvpapir, som englænderne
kastede ned fra flyene
under de natlige angreb for at
distrahere strålerne
fra projektørlysene under deres
søgen efter målet,
en slags afblændingsmanøvre.
Grenene blev bundet sammen. Af
avispapir klippede man skiver med en kop som mål.
Samtidig blev der klippet
firkanter og trekanter efter samme størrelse.
Man tog 5 – 6 skiver, firkanter
eller trekanter og stak slåens torn igennem dem.
Af avispapir og toiletpapir
klippede man lange enkelte strimler, og limede dem foldet
hist op pist på riset
med melklister. Var man heldig at kunne skaffe et ugeblad,
var der mulighed for
at kunne opnå en lidt mere farverig udseende til sit ris.
Sølvpapiret var beklædt med sort
papir. Af de smalleste stykker (ca. 1½ cm.’s bredde),
blev der lavet
musetrapper, disse blev bundet rundt omkring riset. Pillede man det
bagerste
sorte lag fra, havde man stanniol, som man lavede kugler af, og disse
kugler
blev presset mod slåens torne så de sad fast. Man kunne også efter ens
egen
fantasi lave andre former end kugler, f. eks kegler eller pølser hvor enderne
var trykket flade.
Da det ikke var velanset at
børnene sang for at ”tigge”, blev risene kun lavet som
traditionelt
beskæftigelse ved fastelavnstid. Man måtte godt vise sine ris frem til
f. eks
naboen, men ellers tog man sit ris med i skolen og sammenlignede dem med
hinandens, derved kunne man eventuel få nye inspirationer til næste års ris.
Efter krigen, da der atter var
mulighed for at skaffe kulørt papir, kom der mere farver på risene.
Men
stadigvæk blev risene kun brugt til fremvisning.
Kilde:
Tove Lyngsø
Tjæreborg
2003
Riset kunne minde en del om
riset fra Skalbjerg på Fyn. Grete Madsens moder
Edel Nyeng (født Møller) var
født på Fyn, men flyttede til Hjørring
da hun var tre år. Edels moder kunne have
bragt riset med sig fra Fyn.
RIS FRA GRAM
1937
1 Y-formet gren
Silkepapir i rødt og hvidt
Silkepapir i rødt og hvid
klippes i baner på 50 cm’s længde (arkens
længde)
på 20 cm’s bredde. 1 bane af hver farve lægges ovenpå hinanden, og
foldes
i midten på langs, og der klippes frynser på ca. 1 cm’s bredde på den
åbne kant.
Man bevikler hele grenen med disse to lag af strimler på en gang.
Start fra
toppen af den ene gren og vikkel ned til samlingen af grenene,
og fortsæt med at
vikle den anden gren. Vikkel til slut grebet.
Riset får en meleret udseende. Og skal bindes i rødt og hvidt,
som de øvrige sønderjydske ris.
Kilde: Gudrun Dahl
Gråsten
1993
Jævnfør med ris fra Gårde
RIS FRA GRINDSTED
1930
Grene fra haven
Silkepapir i alle farver
Grenen til riset tages fra buske
med lige grene og kviste (forsytia – syren),
en tveget gren kunne også bruges.
Klip strimler af silkepapir i
forskellige farver på 12 cm.’s bredde
og 50 cm.’s længde (arkens bredde). Buk
strimlerne i midten på
tværs og klip frynser på ½ cm.’s bredde i den åbne ende.
Skaftet bevikles med en enkel strimmel silkepapir. Grenene bevikles
med de
frynsede strimler. Der skiftes farve for hver 10 cm.
Disse ris blev lavet af
nedennævntes moder. De var fire børn i familien.
For at kende forskel på
hinandens ris var de blevet lavet på en særlig måde.
Den ældste af børnene fik
et ris med fleste grene, og jo yngre børnene var
jo mindre gren bestod riset af.
Den mindste kunne få e t ris med kun en gren
og den næste en tveget gren.
Kilde: Edith Kirk Christiansen
Billund
2003
RIS FRA GUDSØ
Ca. 1912
1 æblegren
Silkepapir i alle farver
Æblegrenen, som var stor,
bevikles med en strimmel hvidt papir.
Klip strimler af silkepapir i forskellige
farver på 12 cm.’s bredde
og 50 cm.’s længde (arkens bredde). Klip frynser på
1cm.’s bredde
i den ene kant af strimmelen, rul strimmelen til en kvast.
Kvasterne fæstnes til spidserne af kvistene på genen.
Disse ris blev lavet af
præstekonen Anna Kirstine Hansen
(født Basse i 1907) i Ho omkring 1945. Hun
lavede dem til
hendes børn, på samme måde som hendes moder lavede
dem til hende
i hendes barndomshjem i Gudsø.
Nedenstående fortæller at grenen
til riset var meget stor.
Hensigten var måske at nedsætte slagenes kraft under risningen.
Kilde:
Karen
Mølgaard Pedersen
(datter til
Anna Kirstine)
Bogø
2003
RIS FRA GÅRDE
(Ved Ølgod)
1932
1 Y-formet gren
Silkepapir i to farver
Silkepapir i to forskellige
farver klippes i baner på 50 cm’s længde
(arkens længde) og på 20 cm’s bredde. 1
bane af hver farve lægges
ovenpå hinanden, og foldes i midten på langs, og der
klippes frynser
på ca. 1 cm’s bredde på den åbne kant.
Man bevikler de to øverste grene
med disse to lag af strimler på en gang.
Start fra toppen af den ene gren og
vikkel ned til samlingen af grenene,
og fortsæt med at vikle den anden gren.
Grebet bevikles med det frynsede
papir indtil der er 15 cm tilbage. Resten af
grebet bevikles med en strimmel
glat silkepapir i den ene af de to farver.
Kilde: Birthe
Kastbjerg
Esbjerg
1992
Jævnfør med ris fra Gram
RIS FRA HADBJERG
(ved Hadsten)
ca. 1940
1 Hindbærgren
Crepepapir
Silkepapir
Sølvpapir fra cigaretpakker
eller chokolade
Sejlgarn
Hindbjerggrenen bevikles med
crepepapir ca. 10 cm fra den tykke ende (grebet)
til toppen af grenen.
Silkepapir i forskellige farver
klippes i baner på 18 cm. bredde og 50 (arkens længde).
Papiret foldes i midten,
og der klippes frynser på 1 cm’s bredde i den åbne ende.
Ca. 10 cm fra toppen og der hvor
beviklingen starter, bevikles der to manchetter
under hinanden i hver sin
farve. Imellem de to rækker manchetter (midt på riset)
bevikles der to
manchetter i hver sin farve. Af sølvpapiret laves der små
kugler,
som trækkes på snor med mellemrum imellem kuglerne, til små perlekæder
på ca. 15m lændge. 6 – 8 ”perlekæder” bindes rundt omring på toppen.
Da børnene var små, lavede
forældrene risene efter at børnene var lagt i seng.
Efter morgenmalkningen
overraskede faderen børnene med at rise på dynen for
at vække børnene, medens
moderen sang :
”Så skal vi ha’ boller – Så skal vi
ha’ boller”.
Da børnene blev større, og selv
kunne lave fastelavnsrisene, risede de forældrene
op efter deres middagssøvn.
Kilde: Gunnar
Pedersen
Roslev
1996
RIS FRA HALK
(Ved Hejsager)
1892
1 lang pilegren
Silkepapir
Crepepapir
Grenen bukkes til en bue (se
ristype A), og bevikles med baner af hvidt silkepapir
på 18 cm’s bredde og 50
cm’s længde (arkens længde). Banerne bukkes i midten,
og der klippes frynser på
½ cm’s bredde på den åbne kant.
Det er kun bue der bevikler, grebet er bart.
På toppen af buen fæstnes tre
roser laver af silkepapir (f. eks 2 røde og en hvid).
Under roserne fæstnes en
ret lang kvast af rødt og hvidt silkepapir (20 cm lange strimler).
På hver af buens to sider
bindes der en rød sløjfe af rødt crepepapir
(under 1. verdenskrig, da crepepapir
var vanskelig at skaffe, bruges silkepapir
eller alt forefaldende papir f. eks
avis, taper m.m.).
Dette ris blev bragt til Bæk ved
Nustrup af Dorthea Dam (født Thomsen i 1892 i Halk).
Da hun var 10 år kom hun ud
at tjene som barnepige hos Mathias Bram, Bæk.
Dorthea lavede disse ris til
gårdens børn.
Kilde: Martin Chrestensen
Padborg
1991
RIS FRA HAMMELEV
1938
1
pilegren
Silkepapir i forskellige farver
Grenen bukkes til en bue (se
ristype A), og bevikles med baner af silkepapir
på 18 cm’s bredde og 50 cm’s
længde (arkens længde). Banerne bukkes i midten,
og der klippes frynser på ½
cm’s bredde på den åbne kant. Det er kun bue der
bevikler, grebet er bart.
I midten af buen
Af to stykker silkepapir , 15
cm gange 15 cm, laves der to vifter.
Den ene vifte fæstnes på toppen og den
anden hvor grenen er samlet.
Under viften på toppen fæstnes en ret lang kvast af
silkepapir (20 cm lange strimler).
Disse ris lavede Jens Peter
Stenholt, Hammelev til sine børnebørn.
Kilde: Martin Chrestensen
Padborg
1991
RIS FRA HAVREBJERG
(Mellem Slagelse og Høng)
1933
En grankvist
Kulørt papir (Glanspapir)
Sejlgarn
Runde skiver af glanspapir klippes i forskellige størrelser og farver.
Skiverne
klippes i takker. Man bruger hvad man har ved hånden
som skabelon f. eks. en
mønt, et æggebæger, et glas, en kop m.m.
Der klippes 3 – 4 skiver i forskellige
størrelser. I midten af den
største skive laver to små huller med en stoppenål,
og trækker
en snor igennem. Derefter limer man en mindre skive over og
fortsætter med at lime mindre skiver oven over hinanden (en roset).
Rosetterne
bindes vilkårligt på kvisten.
Kilde: Fester og
højtider i gamle dage
J. S.
Møller
1933
Jævnfør med ris fra Als,
Christiansø,
Løve, Nybøl og Stolbro ved
Guderup.
RIS FRA HEJBØL
Ved Ølgod
Ca. 1935
En rundpind
på ca. 65 cm
Silkepapir i alle farver
En strimler af hver farver på 50
x 3 cm. fastbindes rundt på toppen
af rundpinden (en stor lang kvast). Af
silkepapir klipper man stykker
på 75 cm. (arkens længde ) x 18 cm. Hvert stykke
foldes i midten
på det smalle led, og der klippes frynser på 1cm.’s bredde på
den
åbne side. Under den store topkvast ruller nu en manchet
om listen af et
helt stykke frynseklippet papir og limer enden fast.
Fortsæt med at bevikle
manchetter i forskellige farver under hinanden
indtil der er 8 cm. tilbage af
pinden (grebet), som bevikles med glat
silkepapir i en farve.
Dette ris blev lavet af Alfred
Nielsen, Hejbøl omkring 1935.
Hans datter Karen (Bargisen Møller) videreførte
traditionen til hendes datter,
Lilian Dollerup, som i dag stadig laver selv
samme ris til sine egne børn.
Lilian Dollerups far Karl
Bargisen Møller, som stammer fra Lyne ved Ølgod,
kender tilsvarende ris fra sin
barndom i Lyne.
Kilde:
Lilian
Dollerup
Vorbasse
2003
I tiden 1955 til 1964 risede
Karen i Hejbøl.
Man startede meget tidlig om morgenen,
for folk skulle rises før
de stod op.
Karen husker at det var meget mørkt og koldt.
Man begyndte først hos
naboen, og fik deres børn
med til de næste naboer, og samledes til sidst i en
gruppe.
Kilde:
Karen Bargisen
Hejbøl
2003
RIS FRA HINDERUP
(Ved Århus)
1926
1 stort sæberis
Bånd fra chokoladeæsker
Cellofanpapir
Franske mandler
Bolcher
Hjemmets sæberis, som var et
afbarket birkeris, der normalt blev brugt
til at piske sæbelud op med, blev
pyntet op til fastelavn.
Riset blev pyntet op med sløjfer
af båndene fra chokoladeæskerne.
Franske mandler blev også bundet med båndene og
blev kaldt
for svøbelsebørn. Bolcher blev pakket ind i cellofanpapir og bundet
til riset.
Kilde: Else Zeuner
Vejle
1991
RIS
FRA HINGE
(Ved
silkeborg)
1894
En lang tynd kvist (pil) på 1 m
Eller Y formet gren ca. 40 cm
Alt forefaldende papir ved hånden
så som silkepapir, crepepapir,
servietter, avispapir, ugeblade
gavepapir eller tapetrester.
Kvisten top bukkes og fæstnes til ca. 20 cm fra den anden
ende.
Papiret klippes i strimler
på 8 cm´s bredde. Strimlen foldes i midten
på bredden, og der klippes tynde
frynser (ca.2 mm) på den åbne ende.
Hele grenen bevikles med forskellig farvet
papir. På toppen af rists bue
eller den ene gren fæstnes 1 - 4 strimler kulørt
papir på ca. 2 cm i bredden
og 25 cm. i længden.
Disse ris blev lavet i
Hinge ved Silkeborg af Anne Marie Sofie Nielsen Hus, født i 1884.
Hun lavede
det til hendes børn i Ans (mellem Bjerringbro og Silkeborg).
Kilde:
Erna
Thygesen
(Datter af Anne Marie Sofie Nielsen Hus)
Brørup
2000
RIS FRA HIRTSHALS
1935
En kæp af hyld på ca. 30 cm’s
længde
Silkepapir i alle farver
Silkepapir i forskellige farver
klippes i baner på 50 cm’s længde (arkens længde)
og på 20 cm’s bredde. 1 bane
af hver farve foldes i midten på langs, og der
klippes frynser på ca. 1 cm’s
bredde på den åbne kant.
Hele kæppen bevikles med
strimler i forskellige farver, med en farve ad gangen.
Under krigen da silkepapiret var
knap, brugte man alt forefaldende papir
såsom avispapir, indpakningspapir eller
hyldepapir, og blandede imellem hinanden.
Kilde: Inge Nielsen
Esbjerg
1991
RIS FRA JENNING
GRAM BY
1912 - 1937
En tynd pilegren på 1,50 m
Silkepapir i blandede farver
Crepepapir i blandede farver
En sort kat af karton
Et papstykke (skilt)
Pilegrenen klippes, formes og bindes fast efter anvisning.
Strimler på 30 cm.’s længde og 2
- 3 cm.’s bredde rives med fingrene
i forskellige farver af både silkepapir og
crepepapir. Samles tre og tre
sammen i små bundter. Bind bundterne langs hjertets
sider.
Lav to røde og to hvide roser af silkepapir (se Ediths sønderjyske
roser),
og bind en af hver farve øverst på toppen af hver hjertebue.
Der hvor hjertet er samlet og bundet til pinden (skaftet) foroven,
bindes en kat
klippet i sort karton. Der hvor hjertet er bundet
fast forneden på skaftet
bindes papskiltet med inskriptionen:
Ole (barnets navn)
har lommesmerter,
giv en skærv,
hvis I har hjerter.
Disse ris blev lavet af Anna Lund (født Schulz i 1884 i Bevtoft mark)
til hendes
børn og nabobørn i Jenning fra årene 1912 til 1937.
Hun blev gift i 1905 med
Peter Christensen Lund (født i 1885 i Gabøl mark),
parret fik 14 børn, som alle
blev voksne. Da de førstefødte blev større,
lavede de en kat af krydsfiner til
fastelavnsriset, som deres mindre
søskende kunne bruge år efter år. Katten blev
malet sort på den ene side
og hvid på den anden.
Fastelavnsmandag gik børnene
udklædt, dog ikke maskeret,
men sværtet i ansigtet med kaffegrums, fra gård til
gård
og lavede støj ved at rasle med dåser, som var halvfyldte
med småsten eller lerkugler (nøbbelser), eller også kastede
de dåserne hen af de stenbelagte
gårdspladser. Derefter greb
børnene om deres ris med begge hænder og sang:
Marie (barnets
navn) har lommesmerter,
giv en skærv, hvis
I har hjerter.
Udbyttet kunne være en
skilling, klejner eller småkager fra julen,
som endnu ikke var blevet spist. Den
samlede sum en
fastelavnsmandag kunne i 1937 være ca. 1 kr.
Kilde:
Olav Lund
(Antik Ole)
Gram
2003
RIS FRA KROGAGER
Ca. 1960 – 2001
1 pilegren på 120 cm
Silkepapir i alle farver
Pilegrenen bukkes og bindes fast
40 cm. fra den tykkeste ende (se ristype A).
Klip strimler af silkepapir i
alle farver på 3 cm. bredde.
Klip frynser på den ene ende af strimlen og bevikle
buen.
Der bevikles med 10 cm. af hver farve på buen.
Skaftet er bart.
Valdemar Christensen, som var
ungkarl, boede i Krogsager med sin broder.
Hvert år til fastelavn, lavede han
disse ris, og cyklede rundt i byen
og forærede dem til byens børn. Flyttede der
nye borgere til byen,
spurgte han dem gerne, om der var små børn i familien, som
han
kunne glæde med et ris til fastelavn. Denne gestus for byens børn
foretog
han indtil sin død i 2001, hvor han havde nået en alder på 80 år.
Kilde:
Inger Dahl
Nielsen
Krogager
2003
RIS FRA KÆRUP
Ved Janderup
Grene fra haven
Crepepapir i alle farver
Lige grene fra haven (syren, forsytia) bindes sammen til et ris.
Grenene
bevikles med strimler af crepepapir i forskellige farver,
hver gren sin farve.
Klip strimler af crepepapir i forskellige farver
på 12 cm.’s bredde og 50 cm.’s
længde. Klip frynser på
1cm.’s bredde i den ene kant af strimmelen, rul
strimmelen til en
kvast og fæstne det til spidserne af grenene på riset.
Kilde: Hans Mølgaard Pedersen
Bogø
2003
RIS FRA LØVE
(ved Høng)
1918
1 kvist af rødgran
Glanspapir i alle farver
Sytråd
Evt. silkepapir
Runde skiver af glanspapir
klippes i forskellige størrelser og farver.
3 – 4 skiverne sys ovenpå hinanden
med de største i bunden
til rosetter, lad tråden være et stykke til overs for at
binde rosetten
fast til grenen. Rosetterne bindes fast rundt omkring på kvisten.
Var man heldig at kunne få fat i
noget silkepapir eller farvet papir,
klippede man strimler af det og fæstnede
det rundt omkring riset.
Man klædte sig ikke ud, eller
sang ved dørene, som det var skik
i de større byer i omegnen. Vore forældre brød
sig ikke om
den slags ”tiggeri”, (jo lavere en families indtægt var, jo højere
var deres moral). Men derimod bed vi til bollen. En leg, hvor man
bandt en
fastelavnsbolle op til loftet med en snor, og man skulle
spise bollen uden
hændernes hjælp (se ris fra Asbo).
Omkring 1930 tjente, da jeg var
ude at tjene i Mullerup,
red der 5 – 6 karle rundt til gårdene og bød til
fastelavnsfest.
De fik en genstand ved hver gård de red ind til. Festen stod
på
kroen med kaffe og dans.
Kilde:
Gudrun
Fredslund
Brørup
2001
Jævnfør med ris fra Als,
Christiansø,
Løve, Nybøl og Stolbro ved
Guderup.
RIS FRA NYBØL
(NØFFEL)
1930
En grankvist (rødgran)
Galnspapir i mange farver
Runde skiver af glanspapir klippes i
forskellige størrelser og farver.
Skiverne klippes i takker.
Man
bruger hvad man har ved hånden
som skabelon f. eks. en mønt, et æggebæger, et
glas, en kop m. m.
Der klippes 3 – 4 skiver i forskellige størrelser. I midten
af den
største skive laver to små huller med en stoppenål, og trækker
en snor
igennem. Derefter limer man en mindre skive over og fortsætter
med at lime
mindre skiver oven over hinanden (en roset).
Rosetterne bindes vilkårligt på
kvisten.
Riset/risene blev lavet af
forældrene fastelavnssøndag efter at børnene
var blevet lagt i seng.
Fastelavnsmandag skulle børnene stå tidligere
op end forældrene, da var risene
lagt på køkkenbordet klar til børnene,
så de kunne nå at rise forældrene op mens
de stadig var i nattøj
og forældrene endnu lå i sengen.
En lille uartig fastelavnssang
fra Nybøl:
Fick up, fick up
en pommel,
æ baches røv ska’ rummel.
Jævnfør med fastelavnssang fra Dynt.
Kilde: Lilli Beyer
(født Andreasen)
Sønderborg
2003
Jævnfør med ris fra Als,
Christiansø,
Havrebjerg, Løve og Stolbro ved
Guderup
RIS FRA ODDER
1940
1 pilkkvist på ca. 1 - 1½ m.
Silkepapir i forskellige farver.
Den tynde ende af pilekvisten bindes fast til ca. 20 cm.
fra den anden ende (skaftet). Skaftet bevikles med en strimmel
silkepapir,
farven underordnet. Der klippes strimler på ca. 1 – 2 cm’s bredde
og 25 –
30 cm’s i længde i forskellige farver. Rundt om buen klistres der
enkelte
strimler ved siden af hinanden.
Under krigen blev nedennævntes
broder klædt ud som Union Jack
(det engelske flag) og søster som Dannebrog.
Dragterne var lavet af crepepapir.
Broderen som kunne spille på harmonika
akkompagnerede til fælles sang for
dem begge, da de fastelavnsmandag sang fra
dør til dør. De skabte stor beundring
for forældrenes provokation over for
tyskerne, som sikkert gav en god fortjeneste
for børnene. Dette optrin blev ikke
observeret af værnemagten, men
undertegnedes forældre måtte nogle år efter gå
under jorden, ikke for at have
ladet deres børn propagandere til fastelavn, men
for andre ”ugerninger” under krigen.
De var fire søskende og blev spredt ud over
landet, en til Grauballe,
en til Undrup Mose, en til Grauballe, en til
Fredericia og undertegnede kom
til Odenses, hvor hun nu bor.
Kilde: Eva
Frederiksen
Odense
2003
RIS FRA
OTTERSBØL
Ved Skærbæk Sdj.
1945
6 – 8 rødpilegrene (ca. 80 –100 cm)
Silkepapir i alle farver
Crepepapir i alle farver
Hvidt papir
Farvelade
Grenene
bindes sammen (ikke for stramt), hvorefter det formes til en vifte.
Der klippes strimler af silkepapir eller crepepapir på 2 – 3 cm’s bredde
og 30 – 40 cm’s længde. Strimlerne bindes med en enkel knude rundt
omkring på riset.
Grenene
skal være af rødpil, for netop at give riset den flotte røde lakfarve.
Havde man
ikke kulørt papir, malede man hvidt papir med farvelade.
Dette ris
kunne eventuel stamme fra Fyn (Bogenseegnen), da nedennævntes
forældre stammede fra Fyn og flyttede til Ottersbøl i 1920, for at deltage
i opbygningen af Rømø-dæmningen..
Kilde:
Povl Skov
Tønder
2003
RIS FRA RIBE
1974
Grene og
kviste fra haven
Guldbronze
Silkepapir i mange farver
Størrelse
og antal af grenene eller kvistene afhang efter omstændighederne
(beskrives længere nede i teksten).
Grenene
blev bronzeret. Når disse var tørre blev de bundet sammen ved grebet,
som blev beviklet med en bred strimmel hvid silkepapir.
Der blev
lavet mellemstore fyldige kvaster af silkepapir i hver sin farve.
Kvasterne, som der blev lavet rigeligt af, blev bundet forskellige steder på
riset.
Disse ris
blev lavet af Hans Lund Olsen, Ribe, til sine børnebørn.
Lige fra det første barnebarn blev født i 1974 lavede han disse
ris til dem ved fastelavn. Som nyfødt fik de et ris som var
ca. 25 – 30 cm lang, og risene voksede med årene i takt med børnene.
Hvert barnebarn fik et ris i størrelse efter alder. Var der f. eks.
3 modtagere til risene og de havde forskellig alder, var det mindste ris
til det yngste barn og så fremdeles. Med årene som børnene blev større,
blev pynten ledsaget med godter, som blev bundet til riset.
Senere da børnene blev halvvoksne, blev slikket afløst af
pengestykker, som også hang på grenene.
Om disse
ris er efter gammel model fra Ribe vides ikke. Men traditionen,
som Hans Lund Olesen påbegyndte og fuldførte, var en kærkommen gave
til sine efterkommere.
Kilde: Inge
Bjørnskov
(datter af Hans Lund Olsen)
Ribe
2003
RIS FRA
STRIB
1945
1 tveget (tvejet)
gren (y-formet gren)
Silkepapir.
Der klippes
strimler af silkepapir på ca. 10 cm’s bredde og 50 cm’s længde
(arkens bredde). Der laves roser af strimlerne, ved at bukke 1 strimmel
midtover på tværs og rulle den som en snegl (strimlen skal ikke crepes).
Roserne placeres rundt omkring på grenen.
Der laves
yderlige strimler af silkepapir i alle farver på 1 –2 cm’s bredde
og ca. 25 cm’s længde. Strimlerne bindes under roserne.
Man vækkede
forældrene fastelavnsmandag ved at slå på deres dyne
medens man sang:
Gi’ boller, gi’ boller, gi’ boller.
Man måtte ikke synge ved dørene , det var tiggeri, og man
kunne få penge af folk.
Men da nedennævnte blev ældre og mere selvstændig, stjal de forældrenes gamle
klude, og sang ved dørene.
Kilde:
Elisabeth Sæderup
Middelfart
2003
RIS FRA VESTERHEDE
HEJNSVIG
1948
Grene fra
haven
Silkepapir i forskellige farver
Bind riset
sammen af grenene. Klip strimler af silkepapir i forskellige farver
på 12 cm.’s bredde og 50 cm.’s længde (arkens bredde). Klip frynser på
1cm.’s bredde i den ene kant af strimmelen, rul strimmelen til en kvast
og fæstne det til riset. Der laves mellem 6 til 8 kvaster i forskellige farver,
alt efter hvilke grene man bruger og hvor stor riset er.
Kilde: Inger
Dahl Nielsen
Krogager
2003
RIS FRA VIUF
1945
1 pilkkvist
på ca. 1 – 1½ m.
Crepepapir i en vilkårlig farve
Silkepapir i forskellige farver.
Den tynde ende af pilekvisten bindes
fast til ca. 20 cm. fra den anden ende (skaftet).
Der klippes 1 lang strimmel af
crepepapir på ca. 2 – 3 cm’s bredde.
Der klippes strimler på ca. 2 – 3 cm’s bredde og 25 – 30 cm’s længde
i forskellige farver. Man begynder at vikle skaftet med crepepapiret,
når men når til risets bue (løkke) tager man to strimler i forskellige
farver og lægger dem til pilekvisten og vikler videre, så silkepapiret
vikles fast til riset af crepepapiret. Man vikler videre en håndsbredde
længere og gentager fastbindingen af to nye strimler af silkepapir.
Dette gentages til man når buen rundt.
Fastelavnsmandag skulle forældrene
rises op fra sengen. Var forældrene
allerede stået op og gået i gang med arbejdet i stalden, måtte de gå i
seng igen, for at blive riset op på respektive måde.
Man slog til med riset, medens man sang:
Gi’ boller, gi’ boller.
Kilde: Karen Madsen
Bellinge
2003
RIS FRA
ØSTOFTE
LOLLAND
1925
Pilegrene
Silkepapir i alle farver
Bind riset
af grenene. Klip strimler af silkepapir i forskellige farver
på 12 cm.’s bredde og 50 cm.’s længde (arkens bredde). Klip frynser
på 1cm.’s bredde i den ene kant af strimmelen, rul strimmelen til en kvast.
Der laves mellem 6 til 8 kvaster i forskellige farver og fæstnes rundt
omkring på riset.
Disse ris
blev lavet i forvejen af faderen i huset. Tidlig fastelavnsmandag
risede børnene deres forældre og sang. Børnene fik ikke lov til at synge
for andre ved dørene.
Efter
fastelavn blev risene pakket ind og gemt på loftet til næste år.
Når de året efter blev taget frem til brug, skulle de blot efterses,
og man erstattede de defekte dele med nye.
Nedenstående fortæller at man i Østed til fastelavn havde en speciel leg.
Faderen bankede en pæl i jorden, hvorpå der blev sat en omvendt lerkrukke
(urtepotte). Børnene fik på tur bind for øjnene og en stok i hænderne.
Barnet blev snurret rundt et par gange, og skulle slå krukken i stykker med
stokken.
Kilde: Inger
Margrethe (Bitten) Axelsen
Ribe 2003
Sidst opdateret 10.marts 2013
