Veksø Fastelavnsklub
Fastelavn i Veksø siden 1910
Veksø Fastelavnsklub
|
|
|
Opdateret 28.02.2010 Fastelavnsklubbens historie
Veksø Bygade 1998. Foto: Finn Lustrup I Veksø er der store traditioner omkring fastelavnen. Traditioner, som vi er stolte af, og som er med til at gøre Veksø til en hel speciel by at bo i.
Begyndelsen Tilbage i 1910 tog daværende slagter, Victor Andersen sammen med to andre af byens borgere initiativ til at danne det der nu hedder, Fastelavnsklubben. I starten red man rundt og besøgte de forskellige gårde og samlede penge ind. Disse penge blev brugt, på samme måde som i dag, til forskellige gode formål i Veksø. Der blev også samlet æg ind, der skulle bruges til "romtoddyen" ved den efterfølgende fest på Veksø kro. Dengang red man over to dage. Fastelavns søndag slog de gifte mænd katten af tønden til hest. De ugifte red om mandagen men de slog ikke katten af tønden, i stedet stak de til ring. Mandag aften sluttede man af med fest på kroen, hvilket ikke altid var helt problemfrit. Karlene, der red om mandagen fra kl. 9 til 15, havde fået adskillige af de små til ansigtet, måtte lige hjem og have en halv time på øjet, inden festen begyndte. Desværre skete det så, at nogle af dem aldrig mødte op igen og så blev de ventende piger sure. Den eneste gang der ikke blev redet fastelavn var i 1941. Der blev ridningen grundet krigen forbudt, men de gæve fastelavnsfolk lod sig ikke sådan slå ud af det. I stedet for at slå katten af tønden fra hesteryg, rendte mændene op ad et bord inde i kroen og slog til en tønde, der var hængt op i loftet. Fra 1956 red både de gifte og de ugifte sammen og fra da af kun Fastelavns søndag.
Mindestenen ved Brøns mose ved afsløringen 15.09.92. Foto: Finn Lustrup
Klovnevognen
I 1996 var det selveste
"The King", Klovnevognen Foto: Finn Lustrup Klovnevognen, eller bøssevognen som den også benævnes, var fra starten en æggevogn, der kørte rundt på gårdene og samlede æg ind til den tidligere nævnte "romtoddy". Efterhånden gik man over til at rasle kontanter ind i kaffekander på turen rundt i byen og under tøndeslagningen - Deraf navnet "Bøssevognen" og mændene på vognen blev kaldt for "bøssekarle". Pengene går som nævnt til gode formål i byen. Bl.a. kan nævnes, afholdelse af fastelavnsfesten for børn og af mere blivende ting kan nævnes, byens flagallé, den store mindesten ved Brøns mose i anledning af 50 året for fundet af Veksøhjelmene samt klaveret i kirkens konfirmandstue. Endvidere har klubben også givet penge til "Plant et træ", bogen "VEKSØ historiske glimt" og til indretning af FDF/FPF -huset på Kirkebakken.
Et par af
"Bøssekarlene", Bjarne Riis Foto: Finn Lustrup Klovnevognen har efterhånden også udviklet sig til at være optogets overraskelse, idet vognen bygges op omkring en begivenhed fra det forgangne år og hvad den forestiller afsløres først fastelavns søndag.
Hovedtemaet
Hovedtema 1998, Matador. Her ses Foto: Finn Lustrup I 1950´erne blev optoget udvidet med yderligere nogle vogne, der bygges op omkring et bestemt tema og som på "Klovnevognen" er mændene klædt ud, så de passer til det valgte tema.
Musikvognen
Musikvognen på Hovevej 1996. Foto: Finn Lustrup Til et fastelavnsoptog hører naturligvis også hornmusik. Derfor er der også en hel vogn, der er bemandet med et rigtigt hornorkester, der på festlig vis adviserer om, at optoget nærmer sig. Et af de faste numre er, " Solskin kan man altid finde", som er blevet Fastelavnsklubbens kendingsmelodi.
Vognplakater Musikvognen og klovnevognen er udstyret med tegnede plakater, der med satirisk streg og små rim kommenterer nogle af de begivenheder, der har fundet sted i Veksø i det forgangne år. Her får foreninger og enkeltpersoner et lille hip i al venskabelighed. Plakaterne kan beses nøjere i Skibstedhallen, hvor de er en del af udsmykningen ved Fastelavnsfesten for voksne.
Godmodige drillerier fra
Fastelavnsklubben til Veksø Amatør Teaterforening af 1985 Fotos: Finn Lustrup
Rytterne
Optogets ryttere gør holdt på Egedal i 1998. Foto: Finn Lustrup Forrest i optoget har vi alle rytterne og indtil 1960 havde rytterne kun været fra Veksø, men i takt med at der blev færre heste på gårdene var klubben i alvorlig fare for at blive nedlagt, derfor blev Ølstykke rideklub indlemmet og fra 1975 også ryttere fra Søsum. Rytterne skal være klædt efter særlige bestemmelser, hvide skjorter og røde veste og høje hatte. Hestene skal være udsmykket med papirsroser og dem fremstiller rytterne selv.
Ølstykkerytterne har gjort det til en
tradition at mødes privat Foto: Finn Lustrup d. 02.02.99 En af rytterne udnævnes til at være forridder. Han har styr på i hvilken rækkefølge værterne skal besøges og kun han har bemyndigelse til at give klarsignal til afgang, når optoget skal sættes i bevægelse.
Både forridderen til venstre og
rytteren til højre Foto: Elisabeth Wittrock
Deltagerne
I 1996 var "Filmen 100 år" hovedtemaet
og i den Foto: Finn Lustrup Selve optoget består af maximalt 60 personer og der kommer kun nye med, når nogen falder fra. Det er ifølge traditionen kun mænd der kan være med i optoget, men hele arrangementet ville ikke kunne fungere uden hjælp fra kvinderne, der yder en stor indsats med at sy dragter og være behjælpelig ved de store fester og frokosten i Slagtergården fastelavns søndag.
Frokosten indtages i Slagtergården, 1994. Foto: Finn Lustrup
Bestyrelsen Veksø Fastelavnsklub er en klub i ordets bogstaveligste forstand. Bestyrelsen, der består af 7 par, konstituerer sig selv med formand og kasserer. Nye bestyrelsesmedlemmer udpeges af den siddende bestyrelse og den udpeger også nye folk og ryttere til optoget. Bestyrelsen forestår alt det praktiske arbejde i forbindelse med afholdelse af fastelavn i Veksø. Lige fra at sørge for at der er vogne, kuske, musik og mandskab til optoget, til at arrangere de to store fester, børnenes og de voksnes fastelavnsfest.
Børnenes fastelavnsfest Da Veksø endnu kun var en lille by, slog børnene katten af tønden på "Doktorens vej", det lille stræde bag Veksø kro, der fører om til den tidligere lægebolig. Efter tøndeslagningen var der boller og chokolade inde hos fru Nielsen på Veksø kro. I vore dage afholdes fastelavnsfesten for børn i Skibstedhallen og det er noget af tilløbsstykke. Der opsættes 2 tønder, én for piger og én for drenge. I Veksø kåres også de børn, der slår bundene ud af tønderne og de får titler som bundkonge og -dronning. Når kattekonger og dronninger er fundet, arrangeres der forskellige lege for de mange udklædte børn og de får sodavand, is og en pose med slik. Selv om der møder hundredvis af børn op, koster en billet stadig ikke mere, end at alle har råd til at være med.
Børnenes fastelavnsfest på Skibstedgård. 1988. Foto: Finn Lustrup
Fastelavnsfesten for voksne Fastelavnsfesten for voksne, der afholdes lørdagen efter fastelavns søndag, er pigernes fest og ved denne fest skal der findes en kattedronning til kattekongen fra om søndagen. Under tøndeslagningen holder herrerne sig pænt i baggrunden.
Festens absolutte højdepunkt er
tøndeslagningen Foto: Finn Lustrup Festen blev, som tidligere nævnt, oprindelig afholdt på Veksø kro, men rykkede over i Skibstedhallen da denne stod klar. At det er en meget populær fest, er der ingen tvivl om, idet man fylder den festligt udsmykkede hal op med mere end 300 mennesker hvert år. Udover tøndeslagning for damerne, er der både sange og taler samt dans til et veloplagt orkester.
Formanden for Fastelavnsklubben,
Arne Erik Sørensen Foto: Finn Lustrup
Forberedelsen
Vognene bygges (Aladdin) på Korshøjgård, 1990. Foto: Finn Lustrup Lige i starten af det nye år indkalder bestyrelsen til møde med alle deltagerne i optoget. Her er der tale om ægte gensynsglæde, da mange af deltagerne ikke har set hinanden siden forrige års fastelavn. Over en bid brød og en dram finder man frem til, hvad optogets hovedtema skal være og nye deltagere får information om hele forløbet fastelavns søndag. Herefter skilles deltagerne i mindre grupper, for først at samles igen fastelavns søndag, hvor det hele endelig løber af stabelen. Nu indledes en hektisk tid med at gøre hele optoget klar - for rytternes vedkommende drejer det sig om at få lavet udsmykningen til hestene og vognene til hovedtemaet bliver fremstillet på forskellige gårde i Veksø. I 1998 foregik det på gården Egedal, hvor ejerparret velvilligt stillede en lade til rådighed. Klovnevognen laves som regel på DK-tanken i udkanten af Veksø. Hver lørdag eller søndag frem til fastelavn arbejdes der ihærdigt rundt omkring, og ikke sjældent er det sket, at det sidste penselstrøg stryges på bag Slagtergården, lige før optoget kører ud fastelavns søndag morgen.
Fastelavns søndag
En af værterne serverer
fastelavnsboller Foto: Finn Lustrup Allerede kl. 6 møder de første deltagere op for at sætte flag op i de flagstænger, der blev sat op gennem byen om fredagen. Lidt før kl. 9 møder alle op i Slagtergården, hvorfra optoget udgår. Efter en paradekørsel gennem Bygaden starter man på at besøge byens grundejerforeninger, gårde og privatpersoner, der har inviteret optoget til at komme. Op til 26 - 27 steder kommer optoget rundt kun afbrudt af en traditionsrig frokost hos Inge og Jens Erik Andersen i Slagtergårdens staldbygning.
Paradekørsel gennem Veksø Bygade i 1997. Til
venstre klovnevognen, Fotos: Anders Böye Ca. kl. 15.30 vender optoget tilbage til Veksø Bygade, hvor tusindvis af mennesker nu har taget opstilling og efter en paradekørsel op og ned ad Bygaden, slår rytterne katten af tønden under stor publikumsjubel.
Under opildnende tilråb fra
publikum Foto: Anders Böye Når kattekongen er kåret og flagene taget ned, er det tradition for mange af deltagerne at mødes med publikum på den dertil indrettede Fastelavnskro i Skibstedhallen.
Årets kattekonge 1988, Peter
Schott fra Veksø Foto: Finn Lustrup Tilbage er der nu kun at rydde op om mandagen efter en forhåbentlig vellykket fastelavns søndag.
Kilder: Veksø Borgerlaug: "Veksø Historiske glimt" af Tytter Helms og Finn Lustrup Sørensen Veksø Tidende, 4. årgang nr. 1. Artikel af Finn Lustrup Sørensen Frederiksborg Amts Avis, 4. februar 1995. Artikel af Annemette Jensen
2010
I anledning af Fastelavnsklubbens 100 års jubilæum tildelte
Gennem alle 100 år har Fastelavnsklubben givet penge til gode
© Finn Lustrup 1999 |
|
|
