|
| |
Fastelavnsklubbens
historie
Veksø Bygade 1998.
Foto: Finn Lustrup
I Veksø er der store traditioner omkring
fastelavnen. Traditioner, som vi er stolte af, og som er med til
at gøre Veksø til en hel speciel by at bo i.
Begyndelsen
Tilbage i 1910 tog daværende slagter, Victor
Andersen sammen med to andre af byens borgere initiativ til at
danne det der nu hedder, Fastelavnsklubben. I starten red man
rundt og besøgte de forskellige gårde og samlede penge ind.
Disse penge blev brugt, på samme måde som i dag, til
forskellige gode formål i Veksø. Der blev også samlet æg ind,
der skulle bruges til "romtoddyen" ved den
efterfølgende fest på Veksø kro.
Dengang red man over to dage. Fastelavns
søndag slog de gifte mænd katten af tønden til hest. De ugifte
red om mandagen men de slog ikke katten af tønden, i stedet stak
de til ring. Mandag aften sluttede man af med fest på kroen,
hvilket ikke altid var helt problemfrit. Karlene, der red om
mandagen fra kl. 9 til 15, havde fået adskillige af de små til
ansigtet, måtte lige hjem og have en halv time på øjet, inden
festen begyndte. Desværre skete det så, at nogle af dem aldrig
mødte op igen og så blev de ventende piger sure.
Den eneste gang der ikke blev redet fastelavn
var i 1941. Der blev ridningen grundet krigen forbudt, men de
gæve fastelavnsfolk lod sig ikke sådan slå ud af det. I stedet
for at slå katten af tønden fra hesteryg, rendte mændene op ad
et bord inde i kroen og slog til en tønde, der var hængt op i
loftet. Fra 1956 red både de gifte og de ugifte sammen og fra da
af kun Fastelavns søndag.
Mindestenen ved Brøns mose ved
afsløringen 15.09.92.
Foto: Finn Lustrup
Klovnevognen
I 1996 var det selveste
"The King", Klovnevognen havde som tema
og det vrimlede
med "Elvisser" i Veksø.
Foto: Finn Lustrup
Klovnevognen, eller bøssevognen som den også
benævnes, var fra starten en æggevogn, der kørte rundt på
gårdene og samlede æg ind til den tidligere nævnte
"romtoddy". Efterhånden gik man over til at rasle
kontanter ind i kaffekander på turen rundt i byen og under
tøndeslagningen - Deraf navnet "Bøssevognen" og
mændene på vognen blev kaldt for "bøssekarle".
Pengene går som nævnt til gode formål i byen. Bl.a. kan
nævnes, afholdelse af fastelavnsfesten for børn og af mere
blivende ting kan nævnes, byens flagallé, den store mindesten
ved Brøns mose i anledning af 50 året for fundet af
Veksøhjelmene samt klaveret i kirkens konfirmandstue. Endvidere
har klubben også givet penge til "Plant et træ",
bogen "VEKSØ historiske glimt" og til indretning af FDF/FPF -huset på Kirkebakken.
Et par af
"Bøssekarlene", Bjarne Riis og en af håndboldpigerne.
1998.
Foto: Finn Lustrup
Klovnevognen har efterhånden også udviklet
sig til at være optogets overraskelse, idet vognen bygges op
omkring en begivenhed fra det forgangne år og hvad den
forestiller afsløres først fastelavns søndag.
Hovedtemaet
Foto: Finn Lustrup
I 1950´erne blev optoget udvidet med
yderligere nogle vogne, der bygges op omkring et bestemt tema og
som på "Klovnevognen" er mændene klædt ud, så de
passer til det valgte tema.
Musikvognen
Musikvognen på Hovevej 1996.
Foto: Finn Lustrup
Til et fastelavnsoptog hører naturligvis også
hornmusik. Derfor er der også en hel vogn, der er bemandet med
et rigtigt hornorkester, der på festlig vis adviserer om, at
optoget nærmer sig. Et af de faste numre er, " Solskin kan
man altid finde", som er blevet Fastelavnsklubbens
kendingsmelodi.
Vognplakater
Musikvognen og klovnevognen er
udstyret med tegnede plakater, der med satirisk streg og små rim
kommenterer nogle af de begivenheder, der har fundet sted i
Veksø i det forgangne år. Her får foreninger og enkeltpersoner
et lille hip i al venskabelighed. Plakaterne kan beses nøjere i Skibstedhallen, hvor de er en del af udsmykningen ved
Fastelavnsfesten for voksne.
 
Godmodige drillerier fra
Fastelavnsklubben til Veksø Amatør Teaterforening af 1985 og
lige så godmodige drillerier fra VAT´85 til Fastelavnsklubben
i revyen fra 1993.
Fotos: Finn Lustrup
Rytterne
Optogets ryttere gør holdt på
Egedal i 1998.
Foto: Finn Lustrup
Forrest i optoget har vi alle rytterne og
indtil 1960 havde rytterne kun været fra Veksø, men i takt med
at der blev færre heste på gårdene var klubben i alvorlig fare
for at blive nedlagt, derfor blev Ølstykke rideklub indlemmet og
fra 1975 også ryttere fra Søsum. Rytterne skal være klædt
efter særlige bestemmelser, hvide skjorter og røde veste og
høje hatte. Hestene skal være udsmykket med papirsroser og dem
fremstiller rytterne selv.
Ølstykkerytterne har gjort det til en
tradition at mødes privat for i fællesskab, over en bid bød og
et glas vin, at fremstille nogen af de 2 - 300 papirsroser, der
skal bruges til at udsmykke hestene. Et sted mellem 20 og 30
arbejdstimer kræves det af hver kusk og rytter til fremstilling
og påsyning af de mange papirsroser. Her er det Mogens Lindorff
og frue, der har lagt hus til en hyggelig sammenkomst i deres
hjem, Vesterled i Ølstykke.
Foto: Finn Lustrup d. 02.02.99
En af rytterne udnævnes til at være
forridder. Han har styr på i hvilken rækkefølge værterne skal
besøges og kun han har bemyndigelse til at give klarsignal til
afgang, når optoget skal sættes i bevægelse.
Både forridderen til venstre og
rytteren til højre bærer fanerne
forrest i optoget, her i
Veksø Bygade, 1992.
Foto: Elisabeth Wittrock
Deltagerne
I 1996 var "Filmen 100 år" hovedtemaet
og i den anledning dukkede både King Kong, Gøg & Gokke,
grev Dracula samt Zorro op i Veksø.
Foto: Finn Lustrup
Selve optoget består af maximalt 60 personer
og der kommer kun nye med, når nogen falder fra. Det er ifølge
traditionen kun mænd der kan være med i optoget, men hele
arrangementet ville ikke kunne fungere uden hjælp fra kvinderne,
der yder en stor indsats med at sy dragter og være behjælpelig
ved de store fester og frokosten i Slagtergården fastelavns
søndag.
Frokosten indtages i
Slagtergården, 1994.
Foto: Finn Lustrup
Bestyrelsen
Veksø Fastelavnsklub er en klub i ordets
bogstaveligste forstand. Bestyrelsen, der består af 7 par,
konstituerer sig selv med formand og kasserer. Nye
bestyrelsesmedlemmer udpeges af den siddende bestyrelse og den
udpeger også nye folk og ryttere til optoget. Bestyrelsen
forestår alt det praktiske arbejde i forbindelse med afholdelse
af fastelavn i Veksø. Lige fra at sørge for at der er vogne,
kuske, musik og mandskab til optoget, til at arrangere de to
store fester, børnenes og de voksnes fastelavnsfest.
Børnenes fastelavnsfest
Da Veksø endnu kun var en lille by, slog
børnene katten af tønden på "Doktorens vej", det
lille stræde bag Veksø kro, der fører om til den tidligere
lægebolig. Efter tøndeslagningen var der boller og chokolade
inde hos fru Nielsen på Veksø kro. I vore dage afholdes
fastelavnsfesten for børn i Skibstedhallen og det er noget af
tilløbsstykke. Der opsættes 2 tønder, én for piger og én for drenge.
I Veksø kåres også de børn, der slår bundene ud af tønderne og de får titler som
bundkonge og -dronning.
Når kattekonger og dronninger er fundet,
arrangeres der forskellige lege for de mange udklædte børn og
de får sodavand, is og en pose med slik. Selv om der møder
hundredvis af børn op, koster en billet stadig ikke mere, end at
alle har råd til at være med.
Børnenes fastelavnsfest på
Skibstedgård. 1988.
Foto: Finn Lustrup
Fastelavnsfesten for
voksne
Fastelavnsfesten for voksne, der afholdes
lørdagen efter fastelavns søndag, er pigernes fest og ved denne
fest skal der findes en kattedronning til kattekongen fra om
søndagen. Under tøndeslagningen holder herrerne sig pænt i
baggrunden.
Festens absolutte højdepunkt er
tøndeslagningen for damerne.
Skibstedgård d. 20. februar 1999.
Foto: Finn Lustrup
Festen blev, som tidligere nævnt, oprindelig
afholdt på Veksø kro, men rykkede over i Skibstedhallen da
denne stod klar. At det er en meget populær fest, er der ingen
tvivl om, idet man fylder den festligt udsmykkede hal op med mere
end 300 mennesker hvert år. Udover tøndeslagning for damerne,
er der både sange og taler samt dans til et veloplagt orkester.
Daværende formand for Fastelavnsklubben,
Arne Erik Sørensen overrækker kattekongen, Martin Jacobsen
vandrepokalen, hvor alle kattekongernes navne er indgraveret.
Skibstedgård d. 20. februar 1999.
Foto: Finn Lustrup
Forberedelsen
Vognene bygges (Aladdin) på
Korshøjgård, 1990.
Foto: Finn Lustrup
Lige i starten af det nye år indkalder
bestyrelsen til møde med alle deltagerne i optoget. Her er der
tale om ægte gensynsglæde, da mange af deltagerne ikke har set
hinanden siden forrige års fastelavn. Over en bid brød og en
dram finder man frem til, hvad optogets hovedtema skal være og
nye deltagere får information om hele forløbet fastelavns
søndag. Herefter skilles deltagerne i mindre grupper, for først
at samles igen fastelavns søndag, hvor det hele endelig løber
af stabelen.
Nu indledes en hektisk tid med at gøre hele
optoget klar - for rytternes vedkommende drejer det sig om at få
lavet udsmykningen til hestene og vognene til hovedtemaet bliver
fremstillet på forskellige gårde i Veksø. I 1998 foregik det
på gården Egedal, hvor ejerparret velvilligt stillede en lade
til rådighed. Klovnevognen laves som regel på DK-tanken i
udkanten af Veksø. Hver lørdag eller søndag frem til fastelavn
arbejdes der ihærdigt rundt omkring, og ikke sjældent er det
sket, at det sidste penselstrøg stryges på bag Slagtergården,
lige før optoget kører ud fastelavns søndag morgen.
Fastelavns søndag
En af værterne serverer
fastelavnsboller til optoget i Veksø Bygade, 1998.
Foto: Finn Lustrup
Allerede kl. 6 møder de første deltagere op
for at sætte flag op i de flagstænger, der blev sat op gennem
byen om fredagen. Lidt før kl. 9 møder alle op i
Slagtergården, hvorfra optoget udgår. Efter en paradekørsel
gennem Bygaden starter man på at besøge byens
grundejerforeninger, gårde og privatpersoner, der har inviteret
optoget til at komme. Op til 26 - 27 steder kommer optoget rundt
kun afbrudt af en traditionsrig frokost hos Inge og Jens Erik
Andersen i Slagtergårdens staldbygning.
Foto: Anders Böye
Paradekørsel gennem Veksø Bygade i 1997. Til
venstre klovnevognen, "Lorteekspressen" og til højre
Notre Dame fra klokkeren fra Notre Dame, hovedtemaet dette år.
Ca. kl. 15.30 vender optoget tilbage til Veksø
Bygade, hvor tusindvis af mennesker nu har taget opstilling og
efter en paradekørsel op og ned ad Bygaden, slår rytterne
katten af tønden under stor publikumsjubel.
Foto: Anders Böye
Under opildnende tilråb fra
publikum kæmpes der om at blive året kattekonge. Veksø Bygade,
1997.
Når kattekongen er kåret og flagene taget
ned, er det tradition for mange af deltagerne at mødes med
publikum på den dertil indrettede Fastelavnskro i Skibstedhallen.
Årets kattekonge 1988, Peter
Schott fra Veksø er netop blevet kåret.
Foto: Finn Lustrup
Tilbage er der nu kun at rydde op om mandagen
efter en forhåbentlig vellykket fastelavns søndag.
Kilder:
Veksø Borgerlaug: "Veksø Historiske
glimt" af Tytter Helms og Finn Lustrup Sørensen
Veksø Tidende, 4. årgang nr. 1. Artikel af
Finn Lustrup Sørensen
Frederiksborg Amts Avis, 4. februar 1995.
Artikel af Annemette Jensen
|
