Veksø Fastelavnsklub
Fastelavn i Veksø siden 1910



 

 

      2012   
 
Fastelavns søndag d. 19.februar 2012

Hovedtema: En verdensomsejling under havet   

Klovnevognen: Batman

Klik på Billedet til venstre og se hvordan 
En verdensomsejling under havet blev opbygget

(sidst opdateret 
12.marts 2012)

 

                                         Glædelig fastelavn 2012

                             
Det hele startede lige efter fastelavn 2011, hvor vi fik ideen om at lave En verdensomsejling under havet.

En medarbejder blev sendt ned på havets bund for at lave lidt research.


http://www.underseawalkers.com/article.php?id=1 http://www.underseawalkers.com/article.php?id=1

Fastelavnssøndag 2012. Igen var vi heldige med vejret - koldt men tørt og et par graders varme, oven i købet med udsigt til lidt sol i løbet af dagen.

Herunder følger en meget stor samling af stemningsbilleder fra optoget, der i tekst og billeder beskriver begivenhederne dagen igennem.

Tak til alle jer der udover mig selv har stillet foto til rådighed og det er:
Per Voigt, Jacob Sterling og Finn Kæraa, 

Skulle du have oplysninger til billederne, som du synes burde være nævnt, så send en mail
til mig: lustrup@mail.dk.

God fornøjelse med venlig hilsen Finn Lustrup


Tidlig søndag morgen. Veksø Bygade ligger øde hen, men flagene vidner om, at det bliver den
ikke ved med.


Næh for det er fastelavnssøndag. En hel speciel festdag i Veksø.


-Og så blev stilheden brudt, da 3 raske prinser højt fra nord - Næh 3 friske dykkere fra havets
dyb ankom.


I slagtergården dukkede de særeste væsener op - Fx En stor blæksprutte.


Måske det var sønnen til det langt større eksemplar på vognen.


Slagtergården fyldes langsomt op med deltagerne i årets optog.


Varmt var det ikke, men det er det jo aldrig, når det er fastelavn.


Kaptajn Nemo forsøger at varme sig med en kold morgenbajer.


Batman er temaet hos klovnene og her har vi fire af dem. Bl.a. Robin, Gækkeren og Pingvinen.


Matroser fra Nautilus-U-båden hilser på havdyrene.


En hummer og en haj sammen med Ned Lang (harpunmesteren).


Blækspruttevognen er klar til udkørsel.


Rytterne er også ved at være klar.


Opstigning i vognene er begyndt. Kl. er ved at være 9., hvor det hele starter.
 

Henrik Hansen forrider rider frem.


Så begynder det. Kl. er præcis 9. og vognene begiver sig ud i Veksø Bygade.


Kaptajn Nemo styrer næsten U-båden.


Næste vogn med U-båden, Nautilus, en haj og en søstjerne.


Vognen svinger ud på Bygaden med sin løjerlige besætning.


Blækspruttevognen fyldt med krabber og hummere.


Pingvinen (Ole Suhr) venter pænt på sin vogn.


Rytterne har også bevæget sig ud i Bygaden.


Vi er ved krydset Veksø Bygade/Gl. Hovevej og i baggrunden står hovedbygningen til 
Skibstedgård som en tom skal og venter på at blive renoveret.


Batmobilen med fuld besætning.


Morgenparade med forriderne, Henrik og John.


-Og bag dem en vogn fyldt med musik.


Solskin kan man altid finde afspilles og det bliver ikke sidste gang på denne søndag.


Der hilses på det morgenfriske publikum.


Dykkerne er vist kommet op af vandet.


Batmobilen nærmer sig og bagved ses et kobbel ryttere.


Jokeren (Rene) hilser venligt på tilskuerne.


Rytterne på de flot pyntede heste.


Bemærk lige seletøjet.


Paraden er slut og optoget forlader Bygaden og kører ud på Kirkebakken.


Optoget er her på vej ind i Katholm for at aflægge det første besøg hos Sebastian Sørensen.


U-Båden Nautilus højt hævet over vandoverfladen i Katholm. Kaptajn Nemo (Kenneth Stjernholm)
har forladt U-båden.


Så blev det Vandtårnet og Hanne og Frank Larsens tur til at få besøg.


Vognene er blevet tømt for fisk og andet godt fra havet.


Igen har Rene sat en satirisk streg og dekoreret vognen med begivenheder i Veksø


Veksø kro er pakket ind pga renovering.                        Store vandskader har ramt byens Multihal.


Der er jo kommet nye regler for anbringelse af postkasser.


Tegningen hentyder til Tue Mathiasen, der fik årets kanonkulgepris, der uddeles af Veksø skole.


I Veksø ser man nu storke.                                    Busskuret på Kirkebakken er blevet malet i Pizariaets
                                                                       farve, men af hvem vides ikke.


Dykker Smed og dykker Uffe danner par.


Vendepladsen ved Vandtårnet.


Inde bag Jokerens hvide maske gemmer Rene sig. Vel nok årets flotteste udklædning, sammen 
med Blæksprutten. 


Så er der opstigning på vandtårnet.


En rokke er kravlet op på en vogn.


4 gange i løbet af dagen skal Frederikssundsvejen krydses.


Trafikken må standses for at få optoget over.


Optoget på vej ind i Bygaden.


Senere på dagen vil Bygaden her være fyldt op med publikum.


Optoget nærmer sig kroen, der er pakket ind i plastic.


Gl. Hovevej. Besøg hos Joan Geerthsen og Søren Benthin.


Per Voigt er blevet ædt af en haj, men det bekymrer ham vist ikke.


Søren forsøger vist at lokke krebsen (Ronnie) til at få en lille en.


Det er ikke hver dag man ser en blæksprutte på Gl. Hovevej.


Next stop - Bjørnebakken.


Heidi til venstre er en af værterne her.


Mon Per er ved at vriste sig ud af hajen.


Af sted igen op ad Gl. Hovevej.


Den kække Robin (Peter Byrgesen) er hoppet på blækspruttevognen som en anden blind 
passagerer.


Det er måske lige det, de har fået øje på henne på Batmobilen.


Vi er på Slotsgyden med Brøndsted Børnegård lige fremme.


Til højre Byrgesens Vænge den nyeste bebyggelse  i Veksø fra 2008.


Blækspruttevognen parkeret i Slotsgyden.


En enkelt kusk er blevet tilbage på U-bådsvognen.


Besøg hos Lis og kim Vinholt. Her er det den lille Gækker der er blevet løftet op af Lis, eller er det
omvendt. Batman (Sebastian) og Robin kan bare se til.


Lis og Kim med Pingvinen.


Batmobilen med 2 hestekræfter i fronten.


Ved Lis og Kim er der god plads til vogne og heste.


Der bliver altid serveret lækkerier hos Lis og Kim.


Blæksprutten (Poul Neumeyer) har da også en mund.


U-båden i Slotsgyden.


Så er det farvel til Slotsgyden og Kong Neptun (Peter Mosby) hopper på vognen. 


Den gamle gård, Brøndsted passeres i Slotsgyden.


Ned Land (Jimmi) synes lige han vil vinke.


Hvad er nu det, skal der nu samles hæstepærer op?


REMA 100 passeres og der er lidt publikum, der skal hilses på.


Grillbygningen th. ved tanken var ikke åben længe og for 3. gang passeres Frederikssundsvej.


Bilisterne respekterer pænt optogets passage af Frederikssundsvej.


Så er vi på Spydbakken.


Stop på Spydbakken er lig med besøg på Stormfulde højder.


Mødre med deres børn er kørt med bus til Stormfulde højder for at opleve fastelavnsoptoget.


En kæk matros (Paw Svensson) gør flot honnør.


Der er næppe noget at sige til, at børnene gør store øjne. Voksne mænd der er klædt ud!


Der bliver flittigt fotograferet.


Blæksprutten gjorde vist et stort indtryk.


Hajen Rasmus har taget en mavelanding. Kongekrabben (Jacob Tøfting) og Hummeren (Ronnie)
har det dejligt. I baggrunden forsøger blæksprutten at indhente vognen.


Besøg i Katholm hos Mølgård.


Robin og Jokeren har søgt ly i carporten.


Et flot hestedækken. Der ligge mange timers arbejde bag her.


Yellow submarine blev naturligvis også blæst flere gange, selv om Nautilus ikke er gul.


Så blev det Lau og Susanne i katholm, der fik besøg.


Musikervognen er en af de vogne, hvor plakaterne bliver sat på.


Søren Benthin er taget over til Lau for at hjælpe med serveringen. Det er så ikke lige det han gør
nu.


Så kom han i arbejde.


Batmobilen er blevet bemandet.


Vi er forsat til Grundejerforeningen Dyrehaven.


Hvad! har blæksprutten overfaldet Ned Lang, eller er det bare en kærlig kram?
 

Mon ikke det er kattekongen fra tøndeslagningen i Dyrehaven, vi ser her.


Sødt til ganen bydes der også på.


Robert Beicher har fundet det store smil frem.


Kuskesnak.


Der er altid rigtig mange børn i Dyrehaven.


Afgang fra Dyrehaven.


Katholm mod Kirkebakken, samme motiv næste år vil nok være udsigt til en Nettobygning. På
området der stører op til REMA 1000, skal der opføres et lokalcenter.
 

Møllestræde er også et af de faste besøgssteder.


Der er for lidt plads til, at vognene kan komme ned for enden af Møllestræde.


Så for Søren - Blæksprutten har fanget en dykker.


Og hummeren har slået sine kløer i søstjernen (Finn Lustrup).


Jan Pedersen er en af de 3 dykkere.


Matrosen og Jokeren i Møllestræde.


Fantastisk sminkning.


Steven med gasmasken snupper en kop.



Hestene slapper af og lader op til det store ridt senere på dagen.


Batman sørger for, at der kommer penge i bøssen.


En søhest (Thomas Frandsen) og en haj der ryger pibe. Sådan noget sker vist kun i Veksø.


2 ryttere fra Amager, men klædt i Veksøs farver.


Nu er det snart frokosttid.


Hov hvad er nu det? Piger i vognen! De to journalistpiger er kommet fra Århus i nat, for at følge
begivenhederne i Veksø, så et lille hvil kan vi vel nok unde dem.


Optoget på vej mod lægeboligen. Både til højre og til venstre er tribunerne klar i Bøndstedgårds
og Hanegals haver.


Stillads ved kroen. Kun ryttere og gående kan komme ind til lægeboligen.


Lægeboligen med udsigt til kroen, der skal have nyt tag.

  
Søstjerne - for- og bagside


Hvad sker der lige her????


Rytterne ved lægeboligen.


Nu kan man sørme se, hvem der gemmer sig inde i blæksprutten.


Musikerne kunne nu også komme ind til lægeboligen og de spillede festligt op.



Ude i Bygaden er spydspidserne blevet beskyttet med tennisbolde.


Vi er ved at indfinde os til frokosten i stalden, hvor der er blevet pyntet op.


Så blev der taget hul på den traditionelle frokost i Slagtergårdens staldbygning.


Gæstebogen går rundt og alle skriver en lille hilsen i den.


Rene har tilsyneladende sparet på sminken.


Ryttere og kuske.


Steven ved siden af sin far, Lau. 3 generationer deltager i fastelavnen i Veksø. Steven er 
barnebarn til Ole Suhr.


Man må lige læse, hvad de andre har skrevet i gæstebogen.


Journalistpigerne blev inviteret ind til at være med i frokosten.


Henrik Hansen har valgt at se bøs ud.


Svend Olsen, Mor Inge og Carlo overværer at frokosten indtages. På dette tidspunkt vidste vi
heldigvis ikke at vi 11 dage senere skulle tage afsked med Mor Inge. Hun døde på sin 87 års 
fødselsdag d. 28.februar. Vi vil alle savne hende og ikke mindst det, hun har været for 
fastelavnen i Veksø. Æret være hendes minde.


Det er Mor Inge og pigerne der står for smørrebrødet.


Poul har holdt tale og nu er det Henriks tur.


Opmærksomheden samles om det.


Vi rejser os for at skåle.


- Og afsynge Solskin kan man altid finde.


Mogens Lindorff leverede en morsom vise.


Hvad er der med den haj, han vil jo nusses.


Hestene har nok været glade for et hvil, men nu er det slut. Vi skal ud på anden omgang.


En næsten ægte blækspruttearm er dukket op. Den må vi have med på turen.


Så er der sadlet op i Slagtergården.


Kaptajn Nemo er på plads. Kenneth har ladet skægget gro for at komme til at ligne den rigtige
fra filmen.


Som altid vinkes der farvel i døren ind til Slagtergården.


Vi skal lige have anbragt den ekstra blækspruttearm.


Den store blæksprutte venter på at blive fyldt med folk.


Den flotte rokke bæres af Storejan.


Klovnene eller bøsserne er på plads og nu har vi fået blå himmel.


Så ruller vi ud.


Første stop Brøndsted.


Der er fyldt godt op, når optoget er i Brøndsted.


Så er der øl til dem, der er til det.


Det må være overvældende for de allermindste børn og indimellem er der da også nogen, der
bliver lidt skræmte.
 

Fastelavnsklubbens kendingssang er, Solskin kan man altid finde og jeg tror at Pingvinen har
fundet det.
 

Kaptajn Nemo underholder sikkert med historier fra de 7 verdenshave.


I solskin tager et fastelavnsoptog sig altså bedst ud.


Der er fløjtet til afgang - Det vil sige, at der er råbt: Vore værtsfolk længe leve.


Brøndsted forlades.


-Og så går det op mod Skibsted.


Vi ruller ind på parkeringspladsen.


Vi er ventet :-)


Vi kunne lige være der.


Der er jo ret meget at se på.


Der er lagt godt med arbejde i det dykkerudstyr.


Hajen har fundet sin familie.


Rød/hvide farver - Det er jo flot.


Mon der er kommet lidt penge i madam blå?


Så blev det besøg hos Rita og Poul på stationen.


Jokeren samler også penge ind.


Peter Bottos og søn supplerede vores et eget hornorkester.


Bygningen bag ved, der er opført af købmand Toxværd, var i sin tid jernbanerestaurant 


Rita og Poul har sørget for, at der er lys ved stationen.


Poul ved serveringsbordet, var selv med i optoget i slutningen af 1980`erne.


Tak for nummeret. Dejligt at publikum giver deres bidrag på en festlig dag.


Kelsted venter. Grundejerforeningen fik besøg for første gang i 1984, da der kun lå enkelte huse.


Det er noget af en bakke der skal forceres.


Figurer fra En verdensomsejling under havet.


Selv en søstjerne kan vinke.


En glad dykker.


Så han virkelig sådan ud - ham Neptun?


Hej haj vil du have en kop?


En lille Hawaii-pige, klædt på til danske februar forhold.
 

Robin vækker vist beundring i Kelsted.


Blæksprutten kunne stadig lyse op, selv om solen er forsvundet igen.
 

Farvel til Kelsted, men se lige den postkasse. Det er nogen der er dejligt kreative.
 

Så er det lettere for hestene, for nu går det nedad.


Korshøj - Her der 3 besøgssteder. Første stop er Troldholm 3.


Her kan man få varm Cacao.


Det var lige noget Gækkeren kunne bruge.


Det lidet flatterende navn, Bøssevognen henfører til at dem, der er på denne vogn, derer dem
der samler penge ind på turen. Bøssevognen eller klovnevognen er den ældste vogn i optoget,
der oprindeligt blev kaldt for Æggevognen. Navnet refererede til at man samlede ind til Romtoddyen,
der blev indtaget på Veksø kro.
  

Lyspunktet i Korshøj.


Her kan man også få lidt varmt at drikke sammen med en lille flødebolle.


Det må også give tørre ganer med al den musik, der skal blæses ud.


Da solen forsvandt blev det faktisk lidt råkoldt.


Så er vi taget helt op øverst i Korshøj.


Det kan være rart at komme ned fra hesten og få lidt fast grund under fødderne.


U-båden, Nautilus  hæver sig op over det hele.


Korshøj forlades.


Vi plejer at forlade Korshøj ved at køre ned igen og så tage den op ad Kirkebakken, men her har
vi valgt at fortsætte til Kildevej.


Smedestræde med sit ældste hus.


Kirkestræde og Veksøs ældste beboelseshus. 1771 står der over døren.


Veksølund i Kirkestræde passeres. Ejerens død i 2011 betød desværre, at Veksø har mistet en af
sine attraktioner. Danmarks eneste museum for storkunst.


3. sidste besøg - Mølgård på annexgården.


Ud over årets plakater prydes vognsiden på musikvognen også med fastelavnstønder.


Som matros kan man godt ende som hestepasser.


Hos Mølgård kan man komme ind i en lade og få servering.


Der er ikke meget plads, men det går lige.


Rokken og kongekrabben foretrak at blive i vognen og få sig et lille hvil.


Solen var kommet lidt frem igen og det fremhæver farverne på de flotte hestedækkener.


Næstsidste sted er Gartnerhaven.


Selv om en søhest lever i vand, kam den sagtens blive tørstig.


Hvad siger du Paw?


I baggrunden ruinen, der har fået tilført et ekstra spær i 2011. Med det tempo er det tvivlsomt,
om det vil være færdigbygget inden Fastelavnsklubbens 200 års jubilæum.


Servering i Gartnerhaven.


U-båden er bygget efter model af den rigtige Nautilus.


Tilbage i Kirkestræde hos Svend Olsen.


Enkelte har udskiftet den høje hat med en ridehjælm. Bestemt ikke nogen dårlig idé.


Sollyset falder lige på Veksøs gamle kirke.


Her er vi i Svend Olsens garage, hvor bøssevognen bygges.


Søs` lækre æbleskiver er bare guf, som afslutning på besøgene.


Så er det lige før. Rytterne har fået køllerne.


Matros, Kenneth Stjernholm Wøldike er klar til paraden.


Og den er startet her. Det er altid spændende at se hvor mange mennesker, der har trodset
kulden.


Vi blev heller ikke skuffet i år. Tønden er hængt op og er klar til kølleslag.


Der er lidt mindre publikumsplads pga. renovering af kroen.


Tribunen i Brøndstedgårds have er fyldt op.



Det her er nok det bedste af det hele, at modtage publikums hyldest og beundring.


Paradeoptoget vender ude ved Kirkebakken.


-Og retur igen i Bygaden.


-Og solen skinner :-)



Der vendes igen ved Gl. Hovevej.


I fravær af Henrik Hansen, der havde et uheld med sin hest, blev det Michael Hansen fra Ølstykke,
der fik æren af at holde fanen. En drengedrøm for ham gik i opfyldelse.


Blæksprutten er hoppet af.


Sidste paradeomgang.



Det er rigtigt. Tildækningen af Veksø kro ligner ikke orange scene! 


Slut på paraden. Vognene ruller ind i Slagtergården, hvor det hele begyndte 6 timer tidligere.


Optogets vogne kommer nu til at overgå til historien.


Rokken er nu blevet civil og får en afslutningsporter med kongekrabben.


Men slut er det ikke endnu, for nu handler det om tøndeslagning.


Vi skal have fundet årets kattekonge.


De der står her kan følge det på meget nært hold.


Børnene står foran, så de kan se.


Der skal mange slag til at få hul på tønden.


Her er der lagt an til et af de rigtig gode.


Men den holder endnu.


Klar til en ny omgang. Rytterne venter på signal.


Bunden er røget.


Nu kan det ikke vare længe.


Så skete det. Sidste bræt flyver af i dette øjeblik.


Kattekonge 2012 - Kim Knudsen debutant i Veksø


Formanden Poul Neumeyer rækker kronen op til Kim.


Mon han bøjer hovedet i respekt.


Der hilses på publikum og Kim kan få sin velfortjente hyldest.


Tak for i dag.


Sådan ser en smadret tønde ud.


Der kan som tidligere sluttes af på Veksø kro, der er indrettet som Fastelavnskro.


En tæt pakket krosal.


Selv scenen må tages i brug.

På gensyn til alle i 2013

© Finn Lustrup 2011

Hvis du har problemer eller spørgsmål til dette Web-sted,
kan du kontakte Finn Lustrup
Senest opdateret: 02. august 2012.