Veksø Fastelavnsklub
Fastelavn i Veksø siden 1910



 

 

 Børnefastelavn i Veksø
Lørdag d. 5. marts  2011

                                            Er der billeder på siden, du gerne selv vil have og i en bedre kvalitet,
                                            skriv da til lustrup@mail.dk  og opgiv billednummer, som kan ses ved at
                                            højreklikke på billedet og se nummeret i egenskaber for billedet.

Børnenes fastelavnsfest i Veksø er aldrig kedelig. Godt nok kører den fuldstændig efter de samme
traditioner år efter år, men nye børn kommer til i nye fantastiske udklædninger. Herunder er der
billeder fra børnenes fastelavnsfest i Multihallen 2011.
Tak til Per Voigt, der ud over mig selv har leveret halvdelen billederne på siden her.

God fornøjelse - med venlig hilsen Finn Lustrup


Flot vejr var der denne 5. marts, hvor Multihallen tog imod børn og forældre, der kom til
Fastelavnsfesten for børn. Den første af de 3 begivenheder der hører til Fastelavn i Veksø.


Forældre og børn i alle aldre ankommer og bag flyverdragterne gemmer sig flotte
fastelavnskostumer.


Fastelavnsklubben bestyrelse mm. har gjort hallen klar i løbet af lørdagen.


Lækre Fastelavnsboller venter kun på at blive spist!


Kronerne til vinderne af tøndeslagningen er klar til at komme på hovederne.


Kl. har lige passeret 15. og drengene er linet op ved deres tønde.


Ligeså er pigerne linet op ved deres tønde. Som tidligere er tønderne dekoreret af Veksøs
daginstitutioner.


Første pigeslag afgives!


Den skal da bare ha` en på go`dagen!


Dragterne hos drengene spænder lige fra fodboldspillere til en meget tilskadekommet.


Flotte farver er denne lille pige blevet dekoreret   -Og hende her med flotte vinger!
med!


Det gik rigtig stærkt hos pigerne ligesom sidste år.


The lady in red er parat til at hamre et bræt ned.


Flot dragt fra det finere herskab bærer denne pige og bagved ses en hårdtslående engel.


Mon ikke vi er i Japan med denne flotte dragt.


Stjernekrigen var også repræsenteret på 
drengesiden


Julen er slet ikke slut, for den varer jo også lige til påske. I hvert fald til Fastelavn i Veksø.


Drengenes tønde er stadig hel.


Der ventes på tur!


Det er med at holde fokus på det sidste bræt.


Det er bare med at slå til!


Der er altid gang i fotoapparaterne ved børnefastelavnen.


Der er stadig et bræt tilbage hos pigerne.


Her er bruden, men hvor er brudgommen? Hun var måske lidt for hårdtslående!


Heksemutter afgiver sit slag. I baggrunden ses Ditte. Bag hendes mave gemmer der sig nok en
ny lille fastelavnsdeltager og han kom i øvrigt til verden d. 20. april. Tillykke til Ditte.


Så kom der en hippie til og der røg det sidste bræt, som ses midt i billedet.


Hos drengene kæmpes der stadig mod en hel tønde. Spiderman forsøger sig med et godt slag.


En lille tiger får hjælp af sin far.


Endelig skete der også noget hos drengene, hvor der nu også kun er et bræt tilbage.


Men det kan så godt tage sin tid at få det ned.


Yes, yes! Jeg er kattekonge!


Næh nej. Det var for tidligt at juble, der hænger stadig en stump tilbage.


Sådan skal det klares. Sidste stump strøg af! 


Så er det tid til kroningen og den del står fastelavnsklubbens konferencier, Arne Erik Sørensen
for.


De nykårede kattedronninger og -konger 2011. Fra venstre mod højre:
Bundkonge, Victor Knudsen - Præstø/Veksø
Bunddronning, Isabelle Haugbølle - Frederikssund
Kattekonge, Matthias Voigt - Østerbro KBH
Kattedronning, Cecilia Ruthsack - Ølstykke



Ovenpå anstrengelserne må der lidt føde til - Goe `"gammeldaws" røde pølser.


Sådan ser det hele ud fra oven.


Arne Erik minder om at bogen, der blev lavet sidste år til 100 årsjubilæet, stadig kan købes.


Ih, hvor er det altså sjovt det her                    Men lidt eftertænksomhed er vel heller ikke af vejen

Vi venter på lakridssnørrebåndslegen                 Og det passer jo fortrinligt til denne flotte make-up!

Man skal vist bare holde tungen lige i munden!    R2-D2 har stillet op sammen med Dracula.


Det er altså svært ikke bare at begynde at spise, når man nu har fået det i munden.


Vi venter på, at der bliver sagt nu til at gumle.


Mor sidder klar bagved.


Nyd lige de flotte kostumer.


Ku` vi da ikke snart begynde!


Igen et kreativt kostume. Det er ikke sådan at det flotteste kostume præmieres, for så vil der
altid være nogen der bliver skuffede. Til gengæld vil jeg meget gerne vise dem her på siden, for
det har de bestemt fortjent.


Se bare her fire flotte udklædninger!




Så er der vist nogen, der har gumlet færdig!


Forældrene kan sidde og slappe af ved bordene.


Bemærk lige neglene - Det hele passer sammen i farverne.


Jamen her har vi da lige et stolt morforældrepar til kattekongen, Matthias Voigt.


Næste leg på programmet er stopdans.


Mens man venter på kosten, er det da tilladt selv at danse lidt.


Det er bare med at komme af med kosten inden musikken stopper.


Efter stopdans - isuddeling.


Så handler det om sækkevæddeløb.


Nå man har været en tur under bukken, skal sækken lige samles op igen.

 
En lille klovn med rød næse indtog lige gulvet.


Det ser ret lige ud.


Der er fart på og det giver sus skørterne og i håret.


Den lille Superman venter lige et par år endnu     Man behøver nu ikke at være bevæbnet for at
med sækkevæddeløb.                                      deltage i Fastelavnsfesten.


Inden æggeløbet øves der med kartofler


For når æggene kommer til, er det virkelig med at passe på, for de er ikke kogte!


Teknikken ser ud til at være på plads her.


Det er nok også en fordel ikke at være alt for stor.


Mon ikke der er en lille tommelfinger, der støtter her?


Eftermiddagen er ved at være slut. Nu uddeles der slikposer til hjemturen.


Trætheden hos de små, ser også ud til at have indfundet sig.


De sidste par år har det været tradition at kaste karameller ud på gulvet


Ærgerligt for dem, der allerede er taget hjem, for her kan lommerne godt fyldes op.


Farvel og tak for endnu en god børnefastelavnsfest og på gensyn i 2012.

Tilbage til toppen

© Finn Lustrup 2011

Hvis du har problemer eller spørgsmål til dette Web-sted,
  kan du kontakte Finn Lustrup. Senest opdateret: 21. april 2011.